Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg under et pressemøde om håndteringen af flygtninge og migranter i 2015. Foto: Simon Skipper - Scanpix

Uro i politiet under bandekrig: Kollegaer vil fyre chefen

Kollegaerne har mistet tilliden, lyder det fra fælledstillidsmand.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg siger ikke hele sandheden, når han fortæller danskerne og især politikerne på Christiansborg, at politiet har nok ressourcer til at løse den verserende bandekonflikt i København.

Det skriver Berlingske tirsdag.

Det nytter ikke noget, at vi sidder og roder med småsager, hvor nogle er blevet snydt for få hundrede kroner på Den Blå Avis, når folk skyder uskyldige på gader

Torben Ryttergaard, fællestillidsmand ved bandeenheden

Torben Ryttergaard er fællestillidsmand i den største afdeling på politigården i København, Operativ Special Afdeling, og repræsenterer også medarbejderne i den såkaldte »bandeenhed«, der netop nu kæmper mod bandernes fremmarch i hovedstaden.

Han har midt under bandekonflikten fuldt og helt mistet tilliden til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg:

- Jeg og mine kolleger håber, at vi snart ser en anden i spidsen for dansk politi, da tilliden, til at vores øverste chef fortæller det reelle billede af situationen, ganske enkelt ikke er til stede længere. Vi har brug for at få genskabt den tillid, der er så vigtig i vores arbejde, men den vedholdende fortælling om, at vi har nok folk til at løse opgaven, er jo kun en del af historien. Vi kan løse alle typer opgaver, bare ikke på samme tid - der er noget, vi ikke får løst, når vi rykker rundt på mine kolleger. Vi er hans medarbejdere, men han lytter ikke til medarbejderne, siger Torben Ryttergaard til Berlingske.

Læs også Tidligere bandemedlem: "Jernnæven virker ikke"

Udtalelser stemmer ikke overens med virkelighed

Baggrunden for kritikken er bl.a. udtalelser fra rigspolitichefen i weekenden, der bød på flere skyderier.

Søndag udtalte Jens Henrik Højbjerg blandt andet til TV 2, at »vi har de værktøjer, ressourcer og erfaringer, der skal til. Vi har hver gang, der har været noget lignende, været i stand til at få det stoppet, og vi har også styr nok på denne situation til, at vi får det igen.«

Men det står ifølge Torben Ryttergaard i kontrast til oplevelsen hos betjentene i Københavns Politi.

Ifølge ham er man ikke nok betjente »ude i den spidse ende, ude på gaden«. Bandeenheden gør det godt, lyder det, men bemandingen er »ikke optimal«.

Rigspolitichefen har ret i, at politiet altid kan gå ind i bandekonflikten og stille med de folk, der skal til, men glemmer, at det har store konsekvenser, mener Ryttergaard. For når kolleger flyttes rundt hos politiet, hvilket for eksempel sker netop nu under bandekrigen, falder andre opgaver på gulvet.

Læs også Ekstremt mange skyderier: Her er der skudt i byen

Han negligerer medarbejderne

Til sidst peger Torben Ryttergaaard på prioriteringen af mandskabet.

- Det nytter ikke noget, at vi sidder og roder med småsager, hvor nogle er blevet snydt for få hundrede kroner på Den Blå Avis, når folk skyder uskyldige på gader og stræder. Det er en helt forkert prioritering. Det er en katastrofe, lyder det fra tillidsmanden, der erkender, at bandekonflikten er meget svær at løse.

- Der er ingen nem løsning. Rigspolitichefen skal erkende, at vi mangler personale. Han skal erkende de faktiske forhold, være realistisk i forhold til den problematik, som vi har, siger han til Berlingske og forsætter:

- Hvis han ikke vil fortælle om virkeligheden, så kan vi fortælle den. Og vi bliver nødt til snart at få gjort noget alvorligt ved det her, for vi kan ikke blive ved med at se på, at han negligerer os som medarbejdere. Det kan vi ikke.

Læs også Politiforbundet: Bandeproblemer har aldrig været mere vanvittige

Politiforening: Derfor mangler vi folk

Formanden for Københavns Politiforening, Michael Møller, sætter ligeledes spørgsmålstegn ved rigspolitichefens udlægning af virkeligheden. Han lyver ikke, lyder det, men rutter ej heller med sandheden.

Ifølge Michael Møller er det åbenlyst, at Københavns Politi mangler ressourcer, og at det er gået ud over kampen mod banderne.

- I 2013 besluttede man at aflevere 200 årsværk. En budgetreduktion kostede 70 årsværk, og så var der en ressourceallokering til andre kredse i Danmark svarende til 130 folk. Terrorsikringen i kølvandet på terrorangrebet i 2015 og et krav fra rigsadvokaten om, at vi skulle opprioritere økonomisk kriminalitet, har også kostet. De ressourcer kom især fra afdelingen for organiseret kriminalitet. Det har betydet, at den fremadrettede efterforskning mod banderne blev påvirket i sindssyg grad, siger han til Berlingske.