Uret tikker: Biograf har en måned til at indsamle penge

Uret tikker for Hundested Kino, der har fået mulighed for at købe udstyr til filmfremvisning for meget billige penge.

Hundested Kino har en måned til at skaffe 160.000 kroner.

Folkene bag biografen, der har været lukket siden 2011, har nemlig fået et tilbud, de ikke kan sige nej til, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi har fået et fantastisk tilbud på fuldt opdateret og næsten nyt digitalt udstyr til filmfremvisning fra en biograf i Køge, der skal lukke. Vi laver derfor en intensiv indsamling af midler fra lokale virksomheder i august, siger Lasse Kofoed fra bestyrelsen bag biografen til Frederiksborg Amts Avis.

Udstyret er kun to år gammelt, og et nyt vil koste næsten tre gange så meget. Så der er mange penge at spare.

Lykkes det at skaffe pengene vil man kunne vise film i biografen, som den er, selvom man ønsker at renovere den yderligere. 

Charmeoffensiv: Køb en stol

Hundested Kino skruer derfor op for charmen over for de lokale virksomheder. Biografen tilbyder blandt andet reklamespots og særlige fremvisninger for virksomhedens ansatte.

Derudover kan man købe sig til en sponsoreret stol med virksomhedens navn på for 2.500 kroner. Interesserede sponsorer kan henvende sig på info@hundestedkino.dk eller læse nærmere her.

Du kan også blive betalende medlem af biografen.

Halsnæs Kommune har givet 100.000 kroner til at starte biografen op igen. Derudover har Hundested Kino søgt om at få 800.000 kroner hos Realdanias kampagne "Underværker". Støt ansøgningen her.

Der har været biograf i de gamle slagterbygninger siden 70'erne og indtil 2011. Man søger blandt andet midler til at renovere biografsalen, foyeren og omdannelse af sal to til café. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik