Dittes private pool kan være løsningen på svømmehalsmangel

Der mangler svømmehalsvand i København. I sidste uge blev genåbningen af Hillerødgade Bad udskudt, men nu er der måske en ny løsning på vej til de svømmeglade.

Urban Pool, et svømmebassin på 5x10 meter og 1 meter højt med 50.000 liter klorvand, er en ny løsning, der kan gå hen og lette presset på de københavnske svømmehaller.

- Hellere mange små bassiner, end få store bassiner. Så det er delt ud og ikke er så sårbart, siger Ditte Rosenkrantz.

quote Idéen er at få afhjulpet den store mangel, der er i svømmebassiner i Københavns Kommune. Og sørge for at der er nogle steder, hvor man kan lære at svømme.

Ditte Rosenkrantz

Hillerødgade Bad på Nørrebro har i lang tid været lukket på grund af renovering, og i sidste uge blev genåbningen udskudt januar næste år til stor frustration for de mange brugere af svømmehallen. Også Vesterbro Svømmehal var lukket i flere perioder sidste år. 

Men nu er den nye idé med Urban Pools kommet på banen, udtænkt af svømmelærer Ditte Rosenkrantz. Håbet er at kunne åbne den første Urban Pool i januar 2019.

- Idéen er at få afhjulpet den store mangel, der er i svømmebassiner i Københavns Kommune. Og sørge for at der er nogle steder, hvor man kan lære at svømme, siger hun til TV2 Lorry.

I et Urban Pool bassin er vandet 29 grader varmt som i en almindelig svømmehal, men der er væsentlig mindre vand i. 
I et Urban Pool bassin er vandet 29 grader varmt som i en almindelig svømmehal, men der er væsentlig mindre vand i. 
Foto: TV2 Lorry

Privat pool har skabt idé til Urban Pools

Ditte Rosenkrantz har erfaring med at undervise i en lille svømmebassin i sit eget hus, og det er også den pool, som også danner grundlaget for hendes idé til de indendørs Urban Pools.

- Herfra har vi erfaring med, hvad der skal til for at lave et offentligt bassin. Alle de erfaringer vi har fået herfra, dem vil vi gerne tage og lave til en Urban Pool, hvor vi er nødt til at bygge et bassin op i et lokale, der eksisterer, siger Ditte Rosenkrantz. 

En Urban Pool koster omkring 1 million kroner og kan bygges på gulvet i en kælder, i storcentre, butikslokaler og kontorbygninger – der skal bare være 200 kvadratmeter, et gulvafløb, mulighed for at bygge omklædningsrum, udluftning og vandrensning. 

Tre tips til hvordan du bliver sikker i vandet. 

Begyndersvømmere til Urban Pools

Urban Pools skal ikke udkonkurrere svømmehallerne, men fungere som et supplement.

quote - Jeg kunne godt forestille mig, det er noget, man kunne finde på at kopiere til Odense og Aarhus.

Ditte Rosenkrantz

- Der er stadig brug for de store svømmehaller, hvor man kan lære at springe på hovedet og svømme langt. Men hvis man tager alle de mange begyndersvømmere og flytter dem til Urban Pool, så er der mere plads til de andre svømmere i de store svømmehaller, siger Ditte Rosenkrantz.

De små svømmebassiner er primært tænkt til begyndere og børn, der skal lære at svømme i trygge omgivelser, fordi de faktisk ikke behøver særlig meget vand eller plads for at lære at svømme. Og mindre bassiner giver mindre vand og færre udgifter.

- Fremfor at tænke i store prestigebyggerier med store, lækre svømmehaller, så behøver man ikke tænke særlig meget mere end det her. 50.000 liter vand og så kan man faktisk få lært rigtig mange børn at svømme, siger hun. 

Store ambitioner

Ambitionen er i løbet af få år at få seks Urban Pools i Københavns lokalområder - så folk nemt kan komme til og fra svømning.

- Det skal være nemt for folk at gå til svømning. Børnefamilierne har travlt, børnene har lange skoledage, både mor og far arbejder, og der er mange fritidsaktiviteter. Så det skal være så nemt som muligt at komme til svømning, siger Ditte Rosenkrantz. 

Det er planen, at det er i kælderen på denne kontorbygning, at den første Urban Pool skal ligge. 
Det er planen, at det er i kælderen på denne kontorbygning, at den første Urban Pool skal ligge. 
Foto: TV2 Lorry

Den første Urban Pool er udtænkt til at ligge i en kælderen i en kontorbygning på Østerbro, men Ditte Rosenkrantz tror ikke kun Urban Pools er for hovedstaden.

- Jeg kunne godt forestille mig, det er noget, man kunne finde på at kopiere til Odense og Aarhus, siger hun.

Urban Pools er på nuværende tidspunkt ikke støttet kommunalt, men gennem en crowdfunding som alle borgere kan indbetale til. Hvis alt går efter planen åbner den første Urban Pool 3. januar 2019.

Fakta om Urban Pool

  • 5 meter bredt, 10 meter langt og 1 meter højt. 
  • 29 grader varmt vand. 
  • koster omkring 1 million kroner at etablere. 
  • der kan være 8-10 børn til svømmeundervisning i en Urban Pool. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik