Seks uønskede morgenfest-gæster anholdt

Ti unge mennesker forsøgte ihærdigt at komme ind til en morgenfest på Nørrebro, de ikke var inviteret til. Seks af dem blev anholdt.

Man må give en gruppe på ti personer, at de var ihærdige, da de lørdag formiddag forsøgte at komme med til morgenfest i en lejlighed på Struenseegade på Nørrebro i København.

Lidt for ihærdige. Da gruppen fik et nej til at komme ind til festen, valgte de at kravle over porten ind til gården i ejendommen og væltede cykler. Det skriver Ekstra Bladet.

Det lykkedes ikke helt for Københavns Politi at få de unge berusede mennesker til at forlade området, og klokken 9.45 skrider politiet derfor til anholdelse af seks af de involverede. De blev taget med på stationen.  

Afventer sigtelsen

- Her kommer de ind, bliver registreret, og så bliver de afhørt ganske kort. Kort efter bliver de sendt hjem, forklarer vagtchef Henrik Stormer til avisen.

Politiet har ikke afgjort hvad de unge eventuelt skal sigtes for. Dels har de overtrådt straffelovens bestemmelser om gadeuorden, men de har også nægtet at følge politiets anvisninger. Begge forseelser straffes typisk med bøde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik