Kvote 2 har tidligere været en mulighed for de studerende, der ikke kom ud af gymnasiet med et super snit, men som stadig gerne ville på universitetet.
Som universitet har vi ikke plads til alle, og der er nogle, der skal vælges fra.
Men Københavns Universitet indfører nu et karakterkrav for alle uddannelser, der gør det sværere at blive optaget på Kvote 2, skriver Berlingske.
I år og næste år skal alle studerende, der søger ind på både kvote 1 og 2, have et snit på mindst 6,0 fra gymnasiet. Det svarer til karakteren 8, der er en middelkarakter, på den gamle karakterskala.
I 2017 ville det have betydet, at 10 procent af de studerende ikke var blevet optaget.
- Vi ved godt, at vores krav om 6,0 rammer nogen. Som universitet har vi ikke plads til alle, og der er nogle, der skal vælges fra. Sådan er det jo altid. I de næste to år vælger vi dem fra, der har under 6,0 og ikke kan få en dispensation, men slutmålet er at erstatte dispensationsmuligheden med en ny optagelsesmodel i kvote 2, siger Pernille Kindtler, sektionschef for Uddannelsesservice på Københavns Universitet til Berlingske.
Universitet arbejder frem mod at indføre nye optagelseskrav i 2020, hvor man formentligt indfører en adgangstest.
Krav giver ulighed
Det blev allerede meldt ud i februar 2016, at Københavns Universitet vile kræve mindst 6,0 i snit på kvote 1.
Men Pernille Kindler forklarer, at universitet på grund af lovgivningen var tvunget til at lave samme krav for kvote 1 og kvote 2-ansøgere. Loven blev siden ændret, men Københavns Universitet har valgt at fastholde kravet.
Danske Studerendes Fællesråd mener, at karakterkravet skaber ulighed.
- Det er meget bekymrende. Der er social slagside i de karakterer, man får i gymnasiet, og vi står med en meget stor risiko for, at der bliver optaget endnu flere studerende fra privilegerede kår på Københavns Universitet. Det bør ikke være sådan, at København og Aarhus stiller karakterkrav, der favoriserer studerende fra gode sociale kår, og så må de øvrige universiteter i landet tage de dårligere stillede unge, siger Sana Mahin Doorst, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd til Berlingske.
