Unik vatpind er bragende succes: Nu er der indsamlet millioner

Iværksætterne har på kort tid indsamlet omkring fem millioner kroner til den nyopfundne genanvendelige vatpind 'LastSwab'.

Det ligner en normal vatpind.

Og det er det også.

Den her er bare lavet af nylon og silikone.

Og ja, så kan den (gen)bruges mere end 1000 gange.

De tre designere, Isabel Aagaard, Nicolas Aagaard og Kåre Frandsen, som ejer FACO CPH på Amager, har nemlig opfundet en genanvendelig vatpind, som de kalder LastSwab.

- Der et et enormt højt ressourceforbrug ved engangsbrugsting. Plastikvatpinde er jo helt forfærdelige, fordi plastikdelen kan ende i havene. Så vi har lavet en genbrugelig vatpind, siger Nicolas Aagaard til TV 2 Lorry.

Og den idé er så genial, at næsten 20.000 mennesker nu tilsammen har doneret 4,8 millioner kroner til projektet på platformen Kickstarter.com, hvor iværksættere kan afprøve nye idéer. 

TV 2 Lorry skrev allerede om idéen i april måned, hvor man havde skaffet 640.000 kroner til projektet, men det har altså taget fart siden. 

 
 

Er koden knækket?

De tre designere havde længe drømt om at lave et produkt, der kunne gøre en forskel i verden, og som ikke bare blev endnu en forbrugsgenstand. Derfor begyndte Isabel, Nicolas og Kåre at undersøge, hvilke produkter der forurener mest i verdenshavene. Her er vatpinde på top ti.

- Vi kan ikke redde hele verden med en vatpind, men vi kan gøre den til et lidt bedre sted, siger Kåre Frandsen, designer af Last Swab.

Selvom der allerede eksisterer alternativer til de klassiske plastikvatpinde, som er lavet af papir, træ og hamp-bomuld, så forurener de stadig, fordi de kun er til engangsbrug. Derfor mener de tre designere at have knækket koden til at producere et meget mere miljøvenligt alternativ.

- Det, at ting kan leve i lang tid, betyder rigtig meget for miljøet, siger Nicolas Aagaard, designer af Last Swab.

 
 

Den sidste vatpind du nogensinde får brug for

Den genanvendelige vatpind kommer i to variationer. Den ene er designet til at blive brugt i øret, mens den anden er designet til at rette makeup.

Vatpinden er fremstillet af silikone og pinden er lavet af nylon. Isabel, Nicolas og Kåre har gennem de sidste halve år testet produktet både via simulering og gennem eget brug, og Kåre Frandsens forventning er, at vatpinden vil kunne holde i rigtig mange år, hvis ikke hele livet.

Vatpindene kommer i et etui, der fås i forskellige farver.

 
 

Når vatpinden er blevet brugt, skal den vaskes med varmt vand og sæbe, og den kan derefter opbevares i etuiet igen og bruges på ny.

Udbudsprisen for en 2-pak vil efter planen komme til at koste omkring 240 kroner.

Vatpinde flyder i dansk natur

Plastik der flyder rundt i Verdens have og på Europas strande er et stort problem.

TV 2 har tidligere undersøgt problemet på stranden ved Roskilde Fjord sammen med seniorforsker ved Aarhus Universitet, Jakob Strand. Han har i flere år forsket i, hvilket affald der skyller op på de danske strande.

Og én type går altid igen. Vatpinde.

Efter blot 15 minutter på stranden fandt Jakob Strand 38 vatpinde. De er endt dér, fordi folk har skyllet dem ud i toilettet.

- Når plastik først er kommet ud i miljøet, så er det der. Mange dyr kan finde på at tage fejl af det her som føde og begynde at spise små stykker plastik, fortæller Jakob Strand til TV 2.

Følgende produkter vil frem mod 2030 løbende blive forbudt i EU

  • Engangsplastikbestik og tallerkener, sugerør, ballonpinde og vatpinde.
  • Forbud mod kopper og fødevarebeholdere af flamingoplast

Derudover reguleringer om:

  • Engangsplastprodukter til mad og drikkevarer – fx fødevarebeholdere til fast-food og take-away samt drikkebægre
  • Plastflasker og drikkevarebeholdere
  • Engangsplastprodukter, fx vådservietter, bind, tamponer og balloner, fiskeredskaber af plastik, cigaretfiltre, engangsservice, indpakninsposer

Men verdens have og Europas strande skal ikke længere flyde med bunker af plastik. Ny EU-lovgivning vil nemlig på sigt forbyde en stribe plastikprodukter.

Og det er et forslag, seniorforskeren ser et stort behov for.

- Det kan forhåbentligt gøre, at man ikke finder de her små plastikpinde overalt i vores havmiljø og på strandene, siger Jakob Strand til TV 2.

Plastikdirektivet indeholder disse forbud

2021: Forbud mod engangsplastikbestik, tallerkener, sugerør, ballonpinde og vatpinde samt forbud mod kopper og fødevarebeholdere af flamingoplast og et generelt forbud mod såkaldt oxo-plast. Vådservietter, bind, tamponer og balloner skal mærkes med information om miljøpåvirkning.

 

2024: Krav om nyt design af plastlåg på drikkevarebeholdere. Krav om, at der er 25 pct. genanvendt plastik i nye plastikflasker til drikkevarer.

 

2025: Landene skal sikre, at producenter får et udvidet ansvar for fiskeredskaber af plastik, cigaretfiltre, engangsbægre, fødevarebeholdere, engangsservice, indpakningsposer, drikkevarebeholdere, vådservietter, balloner og letvægtsbæreposer. Med undtagelse af fiskeredskaberne skal producenterne hjælpe med oprydning af denne type affald.

Krav om separat indsamling af minimum 75 procent af alle plastikflasker til drikkevarer og 90 procent indsamling i 2030. 

 

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik