Ungt miljø får sproget til at flyde

Det giver gode resultater at lade unge indvandrere være sammen med andre unge, når der undervises i dansk og andre faglige færdigheder. Det viser en undersøgelse af projekt »Stærk fra Start« på Køge Handelsskole, skriver DAGBLADET Køge.

87 procent af de unge indvandrere, som indtil nu har været en del af projekt »Stærk fra Start« på Køge Handelsskole, er kommet videre i enten uddannelse eller job.Det viser en undersøgelse fra
Integrationsministeriet. »Stærk fra Start« henvender sig unge invandrere under 25 år, som modtager 30 timers undervisning om ugen for at blive klar til job eller en egentlig ungdomsuddannelse. 15 af de ugentlige undervisningstimer er sprogtimer i dansk, og den del af undervisningen står Køge Sprogcenter for.
- Det er en god idé at lade de unge indvandrere være sig selv i undervisningen. Det kan være svært for unge at komme frem og vise sig i undervisningen, hvis der er ældre familiemedlemmer til stede i samme lokale, siger souschef på sprogskolen, Søren Tranum, som bakker op om, at lade de unge blive undervist i et ungt miljø.
Uddannelsesleder på Køge Handelsskole, Stina Grube, kalder resultatet af undersøgelse overraskende godt og peger på, at projektarbejde og åben debat ofte er helt nyt for de unge, når de kommer til Danmark, og at der derfor er brug for specielle tilbud som »Stærk fra Start«.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik