Ungerådgivning udvider: Stort behov for frivillige

Ungerådgivning udvider med flere afdelinger på Vestegnen, men der mangler frivillige, der vil hjælpe de unge, der ringer ind med problemer.

Ungerådgivningen Headspace er netop nu i gang med at udvide med flere afdelinger på Københavns Vestegn. Derfor søger rådgivningen ildsjæle, der har overskud til at hjælpe unge, der ringer ind for at få hjælp. 

De frivillige sidder klar til at tage imod opkald og er især rettet mod unge i alderen 12-25 år. 

De har afdelinger over hele landet - i vores område er de i Helsingør, København, Rødovre og Roskilde. Og de har for nylig åbnet en mindre afdeling i Greve, og snart åbner der også mindre afdelinger i Albertslund og Hvidovre. Samtidig har de planer om at udvide til Ballerup og Herlev.

I dag er der cirka 40 frivillige tilknyttet Headspace i Rødovre. I forbindelse med åbningen af satellitterne i Hvidovre og Albertslund er der brug for cirka 15 nye frivillige begge steder. Det skriver SN.dk. 

Søger frivillige på Vestegnen

Det er især på Vestegnen, der nu er behov for frivillige, siger presseansvarlig for Headspace, Laurids Bæk Simonsen. 

Han fortæller, at det er en fordel, hvis de frivillige er lokalt forankrede, så de kender mulighederne i lokalområdet og på den måde kan hjælpe de unge bedst muligt, men ellers er der mange forskellige typer, der er gode at til at hjælpe de unge.

- Måske har man personlig erfaring med rådgivning, eller en faglig indsigt, hvor man for eksempel er ved at uddanne sig til socialrådgiver, lærer eller psykolog, siger Laurids Bæk Simonsen.

De unge søger hjælp til mange forskellige problemstillinger. Alt fra kærestesorger, konflikter med venner/familie, tristhed, ensomhed og boligproblemer, til misbrug og meget mere. 

Man får et kursus i rådgivning, inden man skal i gang og får løbende rådgivning undervejs. 

Det forventes, at de frivillige lægger cirka 12 timer om måneden i Headspace. De indgår i planlagte vagter i åbningstiden fra kl. 11-18.

Interesserede kan kontakte Headspace på mail: frivillig@headspace.dk

Fakta om Headspace

- Henvender sig til unge mellem 12-25.
- Frivillige tager imod opkald - Ingen problemer er for store eller små.
- Man kan ringe, sende en mail, chatte eller komme forbi. 
- Der er over 400 frivillige på landsplan.
- Headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik