Unge Theodor fik en idé bag kassen i Føtex: Nu er han iværksætter og firmaejer

Tre unge iværksættere har udviklet en app, der kan digitalisere gavekort.

Da Theodor Bendix Gosden for to år siden fik en idé, mens han sad bag kassen i Føtex, vidste han ikke, at han i dag skulle stå med en titel som iværksætter og ejer af eget firma.

quote Jeg havde ikke drømt om at blive iværksætter, og der var heller ikke nogen investorer, der bed på i starten.

Theodor Bendix Gosde

Mens Theodor passede sit arbejde som kassemedarbejder og scannede kundernes varer i supermarkedet, fik han øje på et stort problem i forhold til de mange ubrugte gavekort, som ender med aldrig at blive indløst.

Derfor udtænkte Theodor idéen om at udvikle en app, der kan digitalisere gavekortene ved hjælp af stregkoderne. På den måde har man altid gavekortene på sig, og hvis man ikke selv vil indløse, så kan man med få tryk sælge via app’en. 

Den har fået navnet GiftCardGo og er blevet udviklet med vennerne Rasmus von Syberg og Niklas Stokkebro Gundlev, som begge er programmører og medejere.

En arbejdsuge på op til 95 timer

- Det har været én lang proces, siden jeg fik idéen tilbage i december 2015. Jeg havde ikke drømt om at blive iværksætter, og der var heller ikke nogen investorer, der bed på i starten. Det skete først, da en af min fars bekendte hørte om min idé og valgte at smide penge efter det, siger Theodor Bendix Gosden til TV 2 Lorry.

Den i dag 22-årige iværksætter har brugt mange timer på sit projekt. Ved siden af studierne på CBS, hvor han ugentlig bruger 25 timer på matematik og økonomi, har han brugt mellem 50 og 70 timer om ugen på app’en.

Nu er den endelig lanceret, og Theodor Bendix Gosden giver et eksempel på, hvor praktisk det kan være at bruge den.

- Du står i supermarkedet med varer i kurven for 500 kroner. Mens du venter i køen, tjekker du app'en og ser, at der er et gavekort på 500 kroner til butikken til salg for 350 kroner. Du køber gavekortet via MobilePay, du får det ind på mobilen med det samme, og når du kommer frem til kassen, scanner kasseassistenten stregkoden. Det er GiftCardGo, siger Theodor Bendix Gosden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik