Unge siger nej til overvågning

Hverken Strøget i København eller Torvet i Hillerød skal plastres til med overvågningskameraer. Det mener i hvert fald en gruppe unge politikere, med rødder i toppen af Venstres Ungdom og Radikal Ungdom, skriver Frederiksborg Amts Avis.

På tirsdag i
næste uge holder gruppen en stiftende generalforsamling i
»Foreningen imod overvågning«. - Det er vores klare politik, at
vi er imod overvågning. Med de forslag, der ligger i både
København og Hillerød er der ikke lang vej til George Orwells
udlægning af overvågningssamfundet i bogen 1984, siger politisk
ordfører i Venstres Ungdom, Jakob Engel Schmidt, Birkerød.Han
køber ikke argumenterne om, at øget overvågning vil modvirke
kriminalitet i væsentligt omfang.- Overvågning kan være
fornuftig nok på udsatte steder, som er oplagte terrormål. Det
kan være Nørreport, lufthavnen eller Christiansborg, men vi skal
ikke tage det første skridt i retning af en generel overvågning
og bruge argumentet om, at det kan bruges som et middel til at
bekæmpe kriminalitet. Det næste skridt bliver, at al internet-
og mobilkommunikation også kan overvåges med samme argument. Det
er en farlig udvikling for vores frihedsrettigheder og vores
demokratiske samfund, siger Jakob Engel Schmidt.Han frygter et
alvorligt skred fra i dag, hvor der skal en dommerkendelse til,
for at politiet kan få adgang til at kortlægge, hvor et dankort
eller en mobiltelefon er anvendt til en intensiveret automatisk
overvågning.»Foreningen mod overvågning« stiftes tirsdag den 22.
januar klokken 19 i Venstres Ungdoms hovedkvarter på Nørre
Voldgade 82 i København. Alle interesserede kan møde op.