Unge musiktalenter mødes i efterårsferien

Vesterbro Ungdomsgård lægger lokaler til, når unge musikere skifter klasselokalet ud med øvelokaler i musikprojektet, Musikstarter.

60 teenagere sidder stimlet sammen ved langborde på Vesterbro Ungdomsgård. På scenen står bandet Dúné.

- Hvor mange sangere er til stede, spørger forsangeren, Mattias Kolstrup ud i det dunkle lokale. En håndfuld hænder ryger i vejret. Vi er på Musikstarter, et landsdækkende musikprojekt, der skal hjælpe talentfulde og håbefulde unge mellem 13-18 år med at realisere deres drømme om en karriere som proffesionelle musikere. Og Bandet Dúné er her for at inspirere de unge musikere.

quote Hvis vi kan give noget til de her unge mennesker igennem det vi har opnået, så er det jo fantastisk. Det er den bedste gave man kan give overhovedet.

Mattias Kolstrup, forsanger i Dúné

 

Dúné fortæller om det at være ung og musiker.

Vi sover i øvelokalet

Musikstarter blev etableret i 2012 og er en musikcamp der foregår henover efterårsferien. I alt ni steder i landet mødes en lang række unge mennesker. Og i københavn er det altså Vesterbro Ungdomsgård, der ligger øvelokaler til.

Morten Brud er trommeslager og har været med på campen de sidste tre år. Sammen med fire andre unge mellem 13-18, spiser, sover og øver i fem dage i træk.

- Vi øver nok ti timer om dagen, siger Morten Brud og kigger ud på sine nye musikvenner, der nikker tilkendegivende.

Bandet har endnu ikke lagt sig fast på et navn endnu, men det er nu heller ikke det vigtigste.

quote  Det er superfedt at få lov til at spille musik med en masse andre unge mennesker og dele passionen om musik med dem

Freja Smith

 

Deltagerne om projektet

Bandet øver morgen, middag og eftermiddag og har allerede godt styr på sagerne. Du kan høre høre noget af det musik de har brugte de seneste fire dage på at øve i toppen af artiklen.

Kendte bands spiller koncerter

En stor del af Musikstarter består af at få inspiration for kendte og etablerede bands. Københavnske Ulige Numre har været forbi, men i dag er det albumaktuelle Dúné, der står på scenen. Her spiller de både koncert og giver gode råd.

Dúné blev etableret for 15 år siden. Bandets medlemmer deler ud af erfaringer fra livet som musiker. 

Vesterbro Ungdomsgård danner under Musikstarter rammerne for at 60 unge musikspirer kan føre deres kreative idéer og drømme ud i livet, udvikle sig og møde nye mennesker og venner på tværs af alder, kultur og køn. 

quote De skal have venskaber og musikalske relationer som kan vare resten af deres liv. Intet mindre.

Søren Itenov, Campleder i København

 

Camplederen fortæller om visionerne for Musikstarter

Musikstarter startede i mandags og slutter torsdag aften med en lang koncert hvor alle de sammensatte bands skal vise, hvad fem dages intensivt ophold i et øvelokale kan føre med sig. De skal spille på den scene som Dúné spillede på onsdag eftermiddag.

Dúné giver smagsprøver fra deres nyeste album, Delta.

Musikstarter er tilbage igen til næste år, hvor et nyt kuld musikere kan inspirere hinanden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik