Unge mænd i fængsel for at bytte rundt på stregkoder

Et klædeskab kostede kun 54 kroner, efter at to unge mænd havde byttet rundt på stregkoder.

To mænd på 24 og 25 år fra Kokkedal skal i fængsel for at sætte forkerte stregkoder på deres varer, hvorved de snød et varehus for cirka 4200 kroner, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Før varehusets skan-selv kasse havde de to mænd sat stregkoder fra plastikkrukker på emballage med dele til et klædeskab.

Ved skanningen lød regningen derfor på 54 kroner i stedet for på 4260 kroner, som skabet i virkeligheden kostede.

En vågen medarbejder opdagede fupnummeret, tilbageholdt mændene og anmeldte dem til Københavns Vestegns Politi.

Bedrageriet skete den 7. december sidste år, og nu har Retten i Glostrup dømt de to mænd for databedrageri.

Den 25-årige fik 30 dages ubetinget fængsel. Den 24-årige fik 60 dages ubetinget fængsel, hvilket inkluderede en reststraf på 30 dage.

Begge modtog dommen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik