Unge kunstnere i social nød efter krisen

Et år efter at den økonomiske krise ramte kunstmarkedet, står
dansk kunst i en ny og svær situation. Private kunst- og
kulturfonde smækker pengekassen i, gallerier lukker og slukker.
Interessen for at købe kunst er kraftigt på retur, skriver
Politiken tirsdag: »Vi ligger nu på grænsen til det, jeg vil
kalde social nød i faggruppen for den dårligst stillede del af
os«, siger Nanna Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes
Forbund. Her vurderes det, at kunstmarkedets samlede salg er
faldet med 50 procent i 2009, til Politiken tirsdag. Det
tidligere så driftige galleriområde på Carl Jacobsens Vej i
Valby er så godt som elimineret på et år og står nærmest forladt
tilbage. Ny Carlsbergfondet har forbigået den nytænkende og
eksperimenterende kunst, spændt livremmen ind og sparet 25
millioner kroner.Og såvel hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner som
hos de internationale auktionshuse Sotheby's og Christie's er
meldingen den samme: Dørene er så godt som lukket for nyt
talent. På Det Kgl. Danske Kunstakademi er Maria Lenskjold en af
de studerende, der om halvandet år kan kalde sig færdiguddannet
kunstner. Hun kan mærke, at de private fonde har smækket
pengekassen i: »Når vi forsøger at søge penge via de private
fonde, var det tidligere sådan, at man måske skulle sende fem
til ti ansøgninger, før der var bid. Nu kan man sende 50, uden
at der sker noget«, siger hun til Politiken tirsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik