Unge københavnere: Hver 4. oplever diskrimination

I dag er det FN´s internationale dag mod racisme. Det markeres med et stort arrangement om diskrimination på Københavns Rådhus

En helt ny medborgerskabsundersøgelse fra Københavns Kommune viser, at oplevelsen af diskrimination er et udbredt problem.

24 procent af alle unge i undersøgelsen har nemlig givet udtryk for, at de i det forgangne år har oplevet diskrimination.

-Vi står altså med en stor udfordring, som det er vores ansvar som kommune at bidrage til at løse. For diskrimination er ikke kun noget, der går udover den enkelte borger. Det går i høj grad udover fællesskabet, siger Tommy Petersen, der er gruppeformand for Det Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation.

Når det gælder gruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk, så er andelen, der har oplevet diskrimination endnu højere. Ifølge den dugfriske undersøgelse, så er det nemlig hele 43 procent af dem, der har svaret ja til at de oplever diskrimination.

 

Tommy Petersen: -I værste fald risikerer diskrimination at gøre medborgere til modborgere, der arbejder for at nedbryde det stærke fællesskab, vi har i København.
Tommy Petersen: -I værste fald risikerer diskrimination at gøre medborgere til modborgere, der arbejder for at nedbryde det stærke fællesskab, vi har i København.

I dag er Københavns Komune vært for arrangementet Virtuel Racisme - virkelige konsekvenser, der finder sted fra 16-18 på Københavns Rådhus. Mødet er arrangeret af Institut for Menneskerettigheder sammen med Rådet for Etniske Minoriteter og byder på en række talere  - herunder Tommy Petersen, der skal fortælle om kommunens indsats mod diskrimination.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik