Unge har fået nok af boligsnyd

Mange studerende har oplevet, at udlejeren ikke vedligeholder lejligheden som aftalt, fifler med indskuddet eller smider lejerne ud for tidligt. Det vil en populær og hurtigtvoksende Facebookgruppe lave om på, skriver Urban.

»Du skal bare lige overføre penge til min konto, før du kan få nøglerne til lejligheden,« eller »du skal bare lige betale tre måneders depositum, men du kan ikke få en kvittering eller kontrakt.«
Det var nogle af de udlejerudmeldinger, Jonas Thomsen Sekyere måtte lægge øre til som desperat boligsøgende.
»Hver gang var der bare noget lusket ved det. De to første gange slap jeg udenom, fordi det virkede mistænkeligt. Men nu sidder jeg alligevel i en lejlighed, hvor jeg er blevet snydt,« siger Jonas Thomsen Sekyere til Urban.
Udlejere skal under lup. Nu har han fået nok af udlejere, der snyder med boligannoncerne. Han har oprettet Facebookgruppen 'Lejeboliger til unge og studerende, gratis og sikkert'.
Gruppen har siden begyndelsen af marts fået over 9.500 medlemmer - andre unge, der er trætte af snyd med lejeboliger. På sigt er det meningen, at Facebookgruppen skal blive til en hjemmeside, hvor unge sikkert kan søge og leje boliger:
»Vi vil tjekke CPR-nummeret på udlejer for at sikre os, at det ikke er en svindler, der sidder et sted i udlandet. Og vi vil tjekke, om udlejer rent faktisk ejer den ejendom, der udlejes, før vi lægger annoncen op på nettet,« siger Jonas Thomsen Sekyere, der til dagligt studerer jura på Københavns Universitet.
Og at tjekke udlejerens oplysninger er en rigtig god idé. I 2008 gav Forbrugerombudsmanden boligportalerne pligt til at indhente udlejers navn, adresse og telefonnummer og lejeboligens adresse samt at tjekke oplysningerne, inden annoncen lægges på nettet. På Boligportalen.dk tjekker man ikke CPR-nummer eller oplysninger om ejendommen hos Tinglysningen.
I stedet skal udlejere opgive kontaktoplysninger og en konkret adresse. Oven i det bliver alle annoncetekster gennemlæst, inden de lægges på nettet.
»Vi har oplevet situationer, hvor udenlandske svindlere har oprettet falske annoncer. Oftest opgiver de bare et tilfældigt dansk telefonnummer, og så opfordrer de ellers til, at man kontakter dem via mail. Den slags virker jo mistænkeligt,« siger Henrik Løvig, der er direktør for Boligportalen. Han forsikrer, at snyde-annoncer bliver de fjernet, når de opdages.
Jonas Thomsen Sekyere vil gøre det sværere at lægge boligannoncer på nettet.
»Men jeg ved også godt, at jeg selv bliver tjekket nu, for nu har jeg lovet, at det bliver ordentligt, og det skal jeg holde,« siger han til Urban.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik