Unge familier fravælger Helsingør

Helsingør ligger i bund i Nordsjælland:Unge familier fravælger HelsingørHelsingør er tilsyneladende ikke attraktiv for de 25-34 årige, der efter endt uddannelse vælger at flytte ud af København for at etablere familie. Det skriver Helsingør Dagblad.

HELSINGØR: Politikerne i Helsingør vil gerne have flere
unge tilflyttere til kommunen. Men udviklingen går den stik
modsatte vej. Det viser beregninger, som Nordea har lavet for
Helsingør Dagblad.

Nordea har undersøgt, hvor mange unge
udflyttere fra København mellem 25 og 34 år, der vælger
Helsingør som bopæl, når de er færdige med uddannelsen og skal
til at stifte familie.

Og det tal er stærkt for nedadgående.I
2006 valgte 219 unge udflyttere Helsingør som bopæl. I 2007 var
dette tal faldet til 166, eller et fald på hele 24 procent. Og
når man sammenligner med nabokommunerne Gribskov, Fredensborg og
Hillerød er Helsingør klart taberen.

I Gribskov har man det
seneste år oplevet en stigning i unge udflyttere på 13 procent,
mens Hillerød har oplevet en lille nedgang på seks procent. Kun
i Fredensborg kommer man i nærheden af Helsingør med en nedgang
på 15 procent.Taber markedsandele

- Vi kan konstatere, at
Helsingør taber markedsandele i forhold til nabokommunerne, når
det gælder unge udflyttere fra København, siger Troels Theill
Eriksen, senioranalytiker i Nordea Markets, til Helsingør
Dagblad.Han understreger, at de fleste kommuner i Nordsjælland
faktisk har oplevet et fald i tilgangen af unge udflyttere fra
København, fordi ejendomspriserne i Nordsjælland ganske enkelt
er for høje for en nystartet familie.

- Udviklingen de seneste år
viser, at de unge vælger at flytte længere og længere væk fra
Hovedsatden, når de skal stifte familie. Hele Midt- og
Vestsjælland har oplevet en pæn stigning i tilgangen af unge
udflyttere, og faktisk vælger mange unge Københavnere at slå sig
ned så langt væk som på Fyn, hvor det stadig er muligt at få et
hus til en rimelig billig pris.

Helsingør Kommune er i dag som de
fleste andre kommuner ramt af en demografi, hvor der bliver
flere ældre og færre unge. Og i kommunens nye visionsplan er en
af målene da også at gøre kommunen så attraktiv, at antallet af
unge tilflyttere kan øges de kommende år.

Større indsats-
Visionen lægger op til, at vi skal tiltrække flere unge. Men der
er meget langt igen til at nå det mål, når udviklingen
tilsyneladende går den stik modsatte vej, siger
socialdemokraternes borgmesterkandidat og byrådsmedlem i
Helsingør, Henrik Møller, om de nye tal.

- Og jeg synes ikke, vi
bare kan være ligeglade med den udvikling. Vi må grave et
spadestik dybere og undersøge, hvad det er, der gør, at
Helsingør tilsyneladende er dårlig til at tiltrække de unge
udflyttere. For i forhold til vores nabokommuner kan det jo ikke
være huspriserne, der giver det triste resultat, siger
han.Henrik Møller mener, at kommunen må ind og undersøge, om der
noget omkring skoler og institutioner, som kan være med til at
skræmme unge familier væk.

- Vi har desværre haft en del negativ
debat især på institutionsområdet, og det er ikke ligefrem
opmuntrende læsning for unge familier. Og så er det jo et skidt
signal, at vi nu alligevel ikke får et nyt gymnasium, men må
leve med det gamle, som er temmeligt nedslidt, siger Henrik
Møller.

- Vi må samtidig gøre mere ud af at signalere, at
Helsingør er et godt sted at bo for unge familier. Vi må lave en
bykerne, der er mere levende og interessant for unge familier.
Vi har lidt for længe brugt vores kræfter på at vedligeholde det
bestående og sat udvikling i baggrunden.

Det må vi gøre op med.
Vi må selv sætte os i spidsen for at skabe den udvikling, der
skal til, for at kunne tiltrække unge familier i fremtiden.
Ellers taber vi i spillet om de unge, siger Henrik Møller til
Helsingør Dagblad.