Unge får Virtual Reality-raket i hovedet for at forstå alvoren

Sikkerhedsstyrelsen har startet en ny kampagne for at mindske fyrværkeri-ulykker. Nu kan de unge næsten mærke ulykken på egen krop.

Fredag startede salget af fyrværkeri i butikkerne - og i den forbindelse lancerede sikkerhedsstyrelsen deres årlige fyrværkerikampagne.

quote Når jeg leger med romerlys, så holder jeg den bare i hånden, selvom jeg godt ved, at den kan eksplodere i hånden på mig.

Mathias Sørensen, elev på NEXT Uddannelse København

En kampagne som er målrettet unge mænd - for det er oftest dem, som rammes af alvorlige ulykker. 

Men i år forsøger styrelsen med nye metoder, der skal få de unge til at tænke sig om.

- Okay, min hånd har det ikke særlig godt, siger Mathias Sørensen. 

Han er elev på NEXT Uddannelse København på Nørrebro, hvor kampagnen blev kickstartet. 

De unge får Virtual Reality-briller på, og mens de sidder trygt i en stol, kan de se igennem brillen, at de bliver ramt af fyrværkeri. Det var Sikkerhedsstyrelsen, der kiggede forbi skolens kantine med deres nye kampagnevideo.

- Vi er meget optaget af at ramme især de unge mænd, siger direktør ved Sikkerhedsstyrelsen, Lone Saaby.

Unge i farezonen

I videoen bliver seeren under nytårsfesten ramt af en vildfaren raket. 

- Av, jeg har lige fået en raket i hovedet, siger Mathias Sørensen.

Sidste nytår var der i Region Hovedstaden i alt 82 fyrværkeriskader. Og i 60 af tilfældene var det børn og unge under 26 år, der blev ramt.

 

- Når jeg leger med romerlys, så holder jeg den bare i hånden, selvom jeg godt ved, at den kan eksplodere i hånden på mig, siger Mathias Sørensen om sine egne fyrværkeri-vaner.

En stor opgave

Efter en tur med VR-brillen var nogle eleverne meget berørte af oplevelsen  

quote Det viser jo bare, at opgaven er enorm. 

Lone Saaby, direktør ved Sikkerhedsstyrelsen

- Der blev jeg lige rykket tilbage i stolen, må jeg indrømme, siger Casper Suder, elev på NEXT Uddannelse København.

Men for flere af eleverne får videoen ikke få den store betydning for deres adfærd nytårsaften  

- Jeg tror stadig, at jeg vil gøre det samme, siger Mathias Sørensen.

Det tager Sikkerhedsstyrelsen til efterretning.

- Det viser jo bare, at opgaven er enorm. Hvis vi kan få 10 procent til at ændre adfærd, så har vi forhåbentligt også ti procent færre ulykker efter nytår, siger Lone Saaby. 

Man må kun fyre fyrværkeri af fra den 27. december til 1. januar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik