I fremtiden vil årgangene i Region Sjælland blive langt mindre. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Ungdomsuddannelsers eksistens udfordres af små årgange

I år 2030 vil der være omkring 6.400 færre unge imellem 16 og 19 år i regionen Sjælland. Det vil give udfordring for yderområderne.

Nye beregninger fra Danske Regioner viser, at der vil være omkring 6400 færre unge i Sjælland i år 20130.

Det vil betyde at især ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser i fremtiden rammes hårdt af det faldende antal af unge.

Den udvikling bekymrer formand for Udvalget af erhverv, uddannelse og beskæftigelse i Region Sjælland, Jan Hendeliowitz, der er bekymret for udviklingen. 

Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser er utroligt vigtige for den regionale udvikling

Jan Hendeliowitz, Region Sjælland

- Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser er utroligt vigtige for den regionale udvikling, siger formanden og tilføjer:

- En rimelig afstand og transporttid til en ungdomsuddannelse skal ikke kun være forbeholdt unge i de største byer. Derfor skal vi gøre noget nu, inden problemet udvikler sig, og vi står med gymnasier og erhvervsskoler, der må lukke, fordi der ikke er elever nok.

Læs også Markant fremgang: De unge vælger lange it-uddannelser

Jan Hendeliowitz mener, at der skal være bedre transport forhold for unge udenfor hovedstadsområdet, og han mener, at nogen skal træde til, før det bliver et problem for erhvervsskoler og gymnasier.

Derfor efterspørger formanden nu politisk handling både regionalt og på landsplan.

5-partsaftale skal løse problemet

Danske Regioner har netop lanceret udspillet ”Fremtidens ungdomsuddannelser”. Her kan der findes anbefalinger til, hvordan man fremover kan tilbyde gode ungdomsuddannelser til alle dele af landet.

I Region Sjælland arbejdes der nu med en regional 5-partsaftale, som skal løse problemet. Aftalen står mellem regionen og dens 17 kommuner, uddannelsesinstitutioner i regionen, arbejdsmarkedet og elevorganisationer.   

- Her skal man sammen komme med fælles løsninger på fremtidens udfordringer med faldende ungdomsårgange og for få unge på erhvervsuddannelserne, siger Jan Hendeliowitz.

Foruden 5-partaftalen har region Sjælland fokus på transporttiden og transportmulighederne for de unge.

Læs også København er først med en uddannelse for pårørende

Regionens dækning er i forvejen god

Region Sjælland har i forvejen en god uddannelsesdækning.

Der sikres det, at de unge i regionen har gode forudsætninger for at tage uddannelser indenfor deres nærområde.

Region Sjælland mangler allerede i dag faglærte, og det problem bliver endnu større i takt med, at ungdomsårgangene skrumper

Jan Hendeliowitz, Region Sjælland

Samtidig kom hele 96,6 % af ansøgerne i år ind på deres drømmegymnasium, ligesom der i dette skoleår blev godkendt to nye erhvervsuddannelser.

Alligevel ser Jan Hendeliowitz udfordringer i fremtiden.

- Region Sjælland mangler allerede i dag faglærte, og det problem bliver endnu større i takt med, at ungdomsårgangene skrumper, siger han.

Han mener at politikerne skal gribe ind, hvis ikke det skal føre til affolkning og en skæv udvikling blandt landets regioner.