Ung mand stukket ned: Ramt i brystet og armen

En sommerfest endte i knivstikkeri ved Karlslunde. Gerningsmanden er fortsat på fri fod.

En 29-årig mand bliver natten til lørdag behandlet på sygehuset, efter at han er blevet overfaldet med kniv ved Karslunde.

Adskillige mennesker var samlet ved Karlstrup Kalkgrav, hvor der var gang i drikkeriet. I den forbindelse blev den unge mand stukket ned.

- Han er blevet ramt i brystet og i armen. Han skulle være uden for livsfare, siger vagtchef Allan Kronvold fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Overfaldet skete omkring klokken 23.30, og politiet leder natten til lørdag efter gerningsmanden. Motivet til knivstikkeriet er endnu ukendt, lyder det.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik