00:33

Video: Alarm112danmark.dk

Ung mand stukket ned på åben gade

En ung mand er tirsdag aften blevet stukket med kniv i København.

Den unge mand blev overfaldet med kniv på gaden ud for Frederikssundsvej nummer 130 i Brønshøj i København. 

Her kom to grupper op at slås. 

- Han er blevet stukket to gange med kniv, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Henrik Vedel til ritzau. 

Politiet kender på nuværende tidspunkt ikke de nærmere omstændigheder eller motivet for knivstikkeriet.

Offeret blev straks bragt på hospitalet, og hans tilstand er nu stabil. 

- Han er på operationsbordet, men skulle være stabil, siger Henrik Vedel.

Frederikssundsvej var afspærret i forbindelse med knivstikkeriet, men vejen er nu åbnet for trafik igen.