Skud på motorvejen: Ung mand strejfet i hovedet af kugle

Skyderi på Helsingørmotorvejen sent tirsdag aften

En ung mand var mere end almindeligt heldig, da en kugle fra et pistolskud ramte ham i hovedet sent tirsdag aften. Han blev nemlig kun strejfet af kuglen og havde end ikke brug for hospitalsbehandling.

Den unge mand sad sammen med tre andre i en bil, og de kørte ved 23-tiden på Helsingørmotorvejen ved Gladsaxe, da der blev åbnet ild mod bilen.  Det skriver Ritzau.

-Der er fire mænd i alderen 18 til 23 år i bilen. En kugle strejfer én af dem i hovedet, er vi blevet fortalt. Det har ikke været nødvendigt at tilkalde en ambulance, men det kunne været gået helt galt, siger Jens Møller, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, om skuddet.

De fire mænd er i forvejen kendt af politiet, men vagtchefen vil dog ikke uddybe hvordan. Og de fire mænd er ikke voldsomt meddelsomme i sagen i øvrigt.

-Føreren standser bilen, da der bliver skudt. Personerne springer ud af bilen og flygter fra stedet, hvorefter de kontakter politiet, forklarer vagtchefen.

Politiet afspærrede midertidigt tilkørslen til Hillerødmotorvejen fra Helisingørmotorvejen, da de var i gang med efterforskningen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik