Ung mand ramt af skud: Politiet søger vidner

En 20-årig mand blev sent torsdag ramt af to skud. Nu søger politiet vidner.

En 20-årig mand, som politiet tidligere har truffet i 'bandesammenhænge' blev torsdag aften sent ramt af skud i Søborg. 

Københavns Vestegns Politi søger nu vidner til episoden. Politiet efterlyser folk, der har set noget mistænkeligt før eller efter episoden, som man mener har fundet sted omkring 23.40 på Juni Allé i Søborg. 

Politiet modtog flere anmeldelser om skud og ifølge anmeldelserne er flere biler set køre fra stedet - herunder formentlig en sort Audi A6 og en sort BMW.

I forbindelse med efterforskningen fandt politiet en sort Audi med skudhuller på Stavnsbjerg Allé i Gladsaxe og politiet forbinder køretøjet med skudepisoden.

- Der er skudhuller i bilen, og vi har også fundet blod inde i den, sagde Henrik Andreasen fra Københavns Vestegns Politi tidligere fredag. 

Senere på natten, omkring kl. 03.05, brændte en Audi A6 ved Hyrdevangen i Brønshøj, og den kan muligvis også relateres til episoden.

Politiet søger derfor også vidner, som har set personer ved de to adresser. 

- Det 20-årige offer har relationer til en bandegruppering, og derfor arbejder vi også ud fra, at episoden kan bunde i uoverensstemmelser mellem bander eller banderelaterede personer. Men det må den videre efterforskning afdække, og vi udelukker intet. Hvis nogen har set noget mistænkeligt, så kontakt os meget gerne, opfordrer efterforskningsleder Søren Puggaard i en pressemeddelse.

Hvis du har set noget, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi hele døgnet på 4386 1448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik