Ung mand i kritisk tilstand efter knivstikkeri: 27-årig sigtet

En 29-årig mand er i kritisk tilstand, da han natten til søndag blev stukket med kniv i København. Politiet efterforsker sagen.

01:00

OPDATERET klokken 14.01: Politiet har tidligere søndag anholdt og sigtet en mand på 27 år. Han er senere blevet løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. 

Knive i nattelivet og knive generelt som våben har længe været forsøgt bekæmpet, og noget tyder på, at der fortsat er behov for fokus på en målrettet indsats.

Igen i nat er en ung mand blevet stukket med kniv under uroligheder i nattelivet. Han blev kørt til Rigshospitalet og er søndag morgen i kritisk tilstand.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Vi får anmeldelsen kl. 03.57 om et knivstikkeri på Slesvigsgade i København, siger vagtchef Jesper Fransen til TV 2 Lorry.

Ifølge billeder fra Local Eyes ligger den 29-årige mand, der er blevet stukket, på jorden, da politiet kommer frem til gerningsstedet.

- Knivstikkeriet er sket i forbindelse med en fest på Vesterbro, og lige nu arbejder vi på at få efterforsket sagen, siger vagtchef Jesper Frandsen hos Københavns Politi.

To episoder i træk

Så sent som natten til lørdag blev i alt tre unge mænd ligeledes ramt af knivstik - denne gang på hjørnet af Eskildsgade og Istedgade, som også ligger i den københavnske bydel Vesterbro.

Her slap alle de tre unge forudrettede dog med mindre skrammer.

De to episoder har højst sandsynligt intet med hinanden at gøre, da nattens knivstikkeri skete til en fest, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Ifølge vagtchef Jesper Frandsen er politiet fortrøstningsfulde i sagen om nattens knivstikkeri, selvom man endnu ikke har fundet frem til en gerningsmand.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik