Ung mand dømt for grov voldtægt ved Helsingør Roklub

En grov voldtægt af en 18-årig kvinde koster en mand tre år og ni måneder i fængsel.

En ung mand er tirsdag i Østre Landsret idømt tre år og ni måneders fængsel for en grov voldtægt af en 18-årig kvinde ved Helsingør Roklub.

Dermed stadfæster landsretten den dom, som Jonas Ørndrup i november blev idømt af Retten i Helsingør.

Forbrydelsen, der fandt sted i slutningen af marts sidste år, hører til blandt de grovere voldtægter.

Inden overgrebet blev offeret brutalt ført ad veje og stræder til gerningsstedet ved roklubben. Hun fik trukket en hue ned over øjnene, og på et tidspunkt under voldtægten var hun bagbundet.

Efterspillet var også ydmygende. Efter voldtægten måtte hun gå gennem byen delvist afklædt.

Manden blev i maj sidste år anholdt på grund af dna-beviser og har været varetægtsfængslet lige siden.

Under varetægtsfængslingen forsøgte han at overtale sin tidligere kæreste til at ændre forklaring til politiet for på den måde at skaffe sig et alibi.

Men dna-sporene og optagelser fra videoovervågningen på en tankstation betød, at retten bestemte at finde ham skyldig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik