Ung influencer: Stem ikke på en kendt, stem på en klog

27-årige Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren, jagter demokratiet i en ny serie. Kendte kandidater ser ud til at have det lidt for let.

Mange unge følger kendte og lader sig inspirere af det, de gør. Men gælder det også i politik?

De 19-29-årige stemmer mindre end andre. Influencer og iværksætter Rasmus Kolbe sidder på sit kontor og funderer over, om det vil hjælpe på interessen for politik, hvis unge kan stemme på en, de i forvejen synes er interessant – uanset, hvad den persons mærkesager er.

Kendte spriniger ind i politik
Tommy Ahlers, Joachim B. Olsen, Klaus Riskjær Pedersen, Jacob Haugaard, Ulrik Wilbæk og Donald Trump er eksempler på kendte, der er gået ind i politik.

Rasmus Kolbe har designet en plakat til det fiktive parti Ny Retning og sætter kendissen Emil Thorup i spidsen for det.
Rasmus Kolbe har designet en plakat til det fiktive parti Ny Retning og sætter kendissen Emil Thorup i spidsen for det.
Foto: TV 2 Kosmopol

Emil Thorup i statsministeriet
Rasmus Kolbe vil undersøge, om han kan få unge til at bakke op om et fiktivt parti, hvis det repræsenteres af en kendt.

Valget falder på Emil Thorup, der er kendt fra shows, tv, radio og film.

- Det tror jeg ikke bliver svært. Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg ind imellem har tænkt på at blive statsminister, siger Emil Thorup, da han får præsenteret idéen.

Lorry & Lakserytteren

Rasmus Kolbe har en million følgere på de sociale medier, der elsker hans videoer om alt fra Klimastrejke til SnapchatKunst.

 

I serien: ’Hvad F*¤# sker der for demokratiet’ undersøger han unges forhold til politikere, indflydelse og fake news.

 

Serien er et eksternt samarbejde mellem TV 2 Lorry, Østifterne, Hippo og Give A Shit Production

Rasmus Kolbe har opfundet partiet 'Ny Retning' til Torup og lavet en valgplakat med hans smilende ansigt på. Nu skal de vælge nogle mærkesager til partilederen.

Mærkesager med unge-appeal
Da klimaet ligger højt på listen over vigtige politiske emner hos mange unge, lægger de ud med målet om et CO2 neutralt Danmark. Billigere studieboliger. Og så Thorups ægte mærkesag: Afgifter på kropspiercinger, som han synes er hæslige.

Man skal have støtte fra mere end 20.000 personer for at få lov til at stille op som nyt parti. Kolbe og Thorup skriver under selv, og Ny Retning har fået en flyvende start.
Man skal have støtte fra mere end 20.000 personer for at få lov til at stille op som nyt parti. Kolbe og Thorup skriver under selv, og Ny Retning har fået en flyvende start.
Foto: TV 2 Kosmopol

Den første potentielle vælger, de møder på Strøget, synes at billigere togbilletter er vigtigere.

- Hvis jeg nu smider billigere togrejser i, vil du så underskrive en vælgererklæring?, spøger Thorup.

Det vil kvinden godt. Næste kvinde, de møder, er imod skat på piercinger, men skriver også under, da Thorup tilbyder de samme billige billetter oveni.

Ny Retning giver nyt fællesskab. Og kolde fødder i længden.
Ny Retning giver nyt fællesskab. Og kolde fødder i længden.
Foto: TV 2 Lorry

- Det overrasker mig lidt, hvor hurtigt man er klar til at ændre sine mærkesager for at få en underskrift, siger Emil Thorup

- Du lefler rigtigt meget, konstaterer Rasmus Kolbe.

- Det er ikke noget, jeg gør. Det er noget, politikere gør. Det hedder populisme, siger Emil Thorup.

Populisme betyder folkelig

Ordet bruges ofte nedsættende om partier, der lefler for ’folket’ 
Populistiske partier slår sig tit op på at være i opposition til eliten

Fordelen ved at være kendt
Som dagen skrider frem, kan duoen bag det falske 'Ny Retning' konstatere, at det ikke er helt entydigt, om der er en positiv sammenhæng mellem unges interesse og graden af kendthed.

Se alle afsnit af Rasmus Kolbes jagt på demokratiet her

En unge kvinde, som skriver under på, at Emil Thorup må stille op, siger det sådan her:

- Jeg vil helst  stemme på en god person. Politikere kan påstå hvad som helst, så hvis jeg kender personen i forvejen, er det lettere at vide, om vi deler værdier, ræsonnere hun. 

- På den anden side kan man også have fordomme om kendte, som måske ikke holder.

Den unge vælger i bilen er ligeglad med, om en kandidat er kendt. Det, der betyder noget er, om man som politiker holder det, man lover.
Den unge vælger i bilen er ligeglad med, om en kandidat er kendt. Det, der betyder noget er, om man som politiker holder det, man lover.
Foto: TV 2 Kosmopol

En anden unge kvinde siger:

- Det vigtigste er ikke at være kendt. Det er at holde hvad man lover.

En tredje indrømmer, at han og kammeraten udelukkende stoppede op og skrev under, fordi de havde set Emil Thorup i tv og gerne ville tale med ham. Det sidste smigrer den falske partileder.

Kendte kandidater nyder den fordel, at folk som udgangspunkt har lyst til at tale med dem.
Kendte kandidater nyder den fordel, at folk som udgangspunkt har lyst til at tale med dem.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Jeg tror, det begynder med de bedste intentioner som politiker: At man vil ud og ændre verden. Så finder man ud af, hvor rart det er at have magt, og så kan man ikke komme ud af det igen. Så handler det ikke om folk, længere, men kun om ens eget parti, funderer Emil Thorup.

Vælgererklæringer

Det kræver 20.109 gyldige vælgererklæringer for at stille op som nyt parti eller som uafhængig kandidat til Folketingsvalget 2019. Partier, der allerede er i Folketinget, har automatisk ret til at stille op igen.

400 dages arbejde forude
Man skal have omkring 20.000 personer til at skive under på en vælgererklæring for at stille op til Folketinget.

I det tempo, Kolbe og Thorup får samlet underskrifter på Strøget, vil det det tage dem 400 dage – i døgndrift – at få skaffet erklæringer nok.

Duoen giver op

Rasmus Kolbe byder på valgflæsk- uden at vide at Emil Thorup er vegetar. Så de springer hurtigt til konklusionen på dagens eksperiment ud fra de reaktioner, de har fået.

Konklusionen er, at kendte kandidater har det for let.

Over valgflæsk - som faktisk er lidt af et flop, fordi Emil Thorup er vegetar - bliver de to venner enige om, at man skal stemme på nogen, der ved noget, og ikke på nogen, der mest af alt er kendt.
Over valgflæsk - som faktisk er lidt af et flop, fordi Emil Thorup er vegetar - bliver de to venner enige om, at man skal stemme på nogen, der ved noget, og ikke på nogen, der mest af alt er kendt.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Det er en kæmpe fordel at være kendt. Det holder ikke, syens jeg. Vi skal lade være med at stemme på kendte, mener Emil Thorup.

- Ja, vi skal have nogle almindelige mennesker i Folketinget. Og så stemme på en retning eller en holdning, supplerer Rasmus Kolbe.

- Ja, siger Emil Thorup.

- Få alle kendte som mig til at sige: Stem! Men stem ikke på os. Stem på folk, der ved noget!


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik