Foto: TV2/Lorry

Undersøgelse: Hver anden er afhængig af smartphonen

Flere af os kan ikke leve uden vores smartphone, og nu viser en ny undersøgelse, at hver anden af os erkender, at vi er afhængige.

42 procent svarer ja til, at vi er afhængige af vores smartphone. Det viser en undersøgelse, som Søndagsavisen har lavet sammen med analysebureauet YouGov.

Ifølge stressekspert Bjarne Toftegård kan det have alvorlige konsekvenser for os.

"Når vi er afhængige af et eller andet, har det nogle konsekvenser. Det kan væres stress, men det kan også påvirke vores sociale liv, så vi ikke fungerer så godt", siger Bjarne Toftegard.

Man risikerer, ifølge eksperten, at det tager nærværet væk, fra dem vi omgås med i den virkelige verden.

Men der er hjælp at hente.

"Hvis man ikke kan styre det, må man opstille nogle regler. Det kan være, hvornår det sidste tidpunkt på døgnet er, at man må kikke på arbejdsmailen, eller hvornår den skal være lydløs, og skal den for eksempel blive hjemme, når man er ude og motionere," siger Bjarne Toftegard.

Se hele interviewet med Bjarne Toftegård i Kont@kt HER.

Følg os også på facebook: www.facebook.com/lorrykontakt

Twitter: Lorrykontakt

Instagram: Lorrykontakt