Ulykker og utryghed: Cyklister blæser forbi røde lyskryds

Cyklister på stribe ignorerer farven i lyskrydsene. En trafikkultur, der kan have alvorlige konsekvenser.

Hver eneste dag blæser cyklister højt og helligt på farven i lyskrydsene - til andres store irritation og forskrækkelse. 

-  Det er jo rigtig ubehageligt og sætter sådan en rigtig stressende stemning, siger Johanne Schovsbo, der blandt andet cykler på Nørrebro i København.

Det er dog ikke altid, at medtrafikanterne slipper med skrækken.

Sidste år i København blev én dræbt og 15 kom til skade i ulykker, hvor en cyklist kørte over for rødt eller gult. 

Det viser tal, som Vejdirektoratet har trukket for TV 2 Lorry.

quote Vi ser en moral for en del cyklister, som er lig nul.

Peter Veje, Københavns Færdselspoliti

I løbet af 50 minutter passerede 25 cyklister det røde lys i én vejbane i krydset Rantzausgade/Griffenfeldsgade i København.
I løbet af 50 minutter passerede 25 cyklister det røde lys i én vejbane i krydset Rantzausgade/Griffenfeldsgade i København.
Foto: TV 2 Kosmopol

Flere ulykker

Ser man på tværs af både cyklister, fodgængere og bilister, så har det farlige konsekvenser, når trafikanter ignorerer farven i lyskrydsene. 

I Københavns Politikreds var der sidste år 71 personskadeulykker, hvor én eller flere trafikanter havde trodset gult eller rødt lys. 

Det er en stigning på 54 %, hvis man sammenligner med gennemsnittet af de fem foregående år. 

I 2018 udgjorde ulykker med kørsel for rødt eller gult 9% af alle personskadeulykker i politikredsen. 

Også i resten af hovedstadsområdet er ulykker med kørsel for rødt eller gult i stigning. 

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Manglende moral 

Hos Rådet for Sikker Trafik mener man, at vi ser en kulturændring, hvor flere opfører sig egoistisk i trafikken.

-  Det er ikke fordi, trafikken har ændret sig afgørende. Det har noget at gøre med, at folks måde at køre på i og omkring lyskrydsene har ændret sig, siger direktør Mogens Kjærgaard Møller. 

- Så vi har en udfordring - det er der ingen tvivl om. 

Også hos Københavns Færdselspoliti oplever man, at respekten i lyskrydsene for nogle cyklisters vedkommende er skredet. 

- Vi ser en moral for en del cyklister, som er lig nul - at det dér med det røde lys kun er sat op, fordi man vil have nogle farver i gadebilledet, siger sektionschef  Peter Veje.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik