Foto: Google maps

Ulykke på motorvej: Lastbil rammer kvinde

En udenlandsk lastbil har ramt en personbil på motorvejen.

En lastbil fra Holland har på motorvejen ramt en personbil med en kvinde. 

Bilen er krøllet, men kvinden var ved bevidsthed, da redningsmandskabet kom frem. 

- Hun er umiddelbart udenfor livsfare, siger vagtchefen til TV 2 Lorry. 

Læs også Vejstøj dræber: På Vestegnen kæmper man forgæves mod larmen

Få minutter over 9.00 får politiet nødopkaldet, og der bliver straks sendt folk til ulykkesstedet.

Ulykken fandt sted i Motorvejskryds Brøndby mod Amager.

- Da det er en lastbil, skal vi lige have noget ekstra udstyr ud til bjærgningen. Derfor tager det lidt tid at få ryttet op. Vi regner med, at det vil tage en halv time endnu (til cirka 10.30, red.), siger vagtchefen til TV 2 Lorry. 

Myldretiden er overstået og vejen er ikke spærret, så trafikken skulle kunne glide nogenlunde.