Ulovligt fyrværkerilager fundet nær Flyvergrillen

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste er til stede på Amager, hvor der er fundet et halvt ton fyrværkeri.

Politiet har søndag fundet i omegnen af 500 kilo fyrværkeri på en adresse nær den velkendte Flyvergrillen ved Københavns Lufthavn i Kastrup.

- Man har ikke tilladelse til at opbevare så meget fyrværkeri på adressen, og det skal jo opbevares efter forskrifterne, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi Kim Nicholsen.

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, EOD, er til stede på adressen på Amager Landevej, cirka 100 meter fra Flyvergrillen.

- Man bad personer på grillen om at bevæge sig lidt væk, men kort tid efter kunne de vende tilbage, siger Kim Nicholsen.

Vagtlederen har endnu ikke overblik over, hvilken slags fyrværkeri der er fundet på stedet.

EOD er søndag eftermiddag i gang med at sortere fyrværkeriet.

- Jeg ved, at det drejer sig om cirka 500 kilo fyrværkeri, hvoraf en lille del er ulovlig, og resten er ganske almindeligt fyrværkeri. Men jeg har ikke overblik endnu, siger Kim Nicholsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik