Ulovlige lægetjek: Å kalder ministre i samråd

Alternativet kalder Beskæftigelses- og Sundhedsminister i samråd på grund af de ulovlige lægeundersøgelser, der har fundet sted et jobcenter.

På et jobcenter i København er borgere blevet indkaldt til møde, hvor læger har undersøgt dem i baglokalet. Lægerne er hyret af kommunen, og den praksis er ulovlig.

Derfor har Alternativet nu kaldt Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og Sundhedsministeren Ellen Trane Nørby fra Venstre i samråd.

 - Vi vil spørge ministrene, om de er enige i, at der er begået ulovligheder og i så fald, hvad de vil gøre ved det, lyder det fra Torsten Gejl, der er beskæftigelses- og socialordfører for Alternativet.

Alternativet ønsker svar på, hvor udbredt den praksis er, og vil samtidig have vished for, at den praksis ikke finansieres af tilskud, der er øremærket til bedre sagsbehandling.

 - Og vi vil spørge til borgernes retssikkerhed. Ja, det er bare nogle af vores spørgsmål, lyder det fra Torben Gejl i et facebookopslag.

De seneste dage har vi her på TV 2 Lorry kunne fortælle, at ledige i København har været udsat for ulovlige lægeundersøgelser på et jobcenter. Forholdene omkring disse undersøgelser, som Københavns Kommune har fået foretaget, møder nu hård kritik fra både lægefaglige og juridiske eksperter.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik