Ukendt person efterlod håndgranat midt på gaden

En ukendt person efterlod en masse ammunition og en håndgranat på gaden i Dragør.

Foran en opgang i Wiedergården i Dragør stillede en ukendt person en masse ammunition, 500 løse skud, 100 skarpe skud, og en håndgranat, oplyser Københavns Politi.

-  Hvis man skal i krig, er det ikke meget ammunition, men til almindeligt husbehov er det meget, siger Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi.

 
 
Foto: alarm112danmark.dk

Københavns Politi tilkaldte Ammunitionsrydningstjenesten, EOD, der spærrede området af og tjekkede håndgranaten.

- EOD fandt ud af, at håndgranaten ikke er farlig, siger Henrik Brix.

Politiet har tager ammunitionen og granaten med sig og er færdige på stedet.

- Vi aner ikke, hvem der har gjort det eller hvorfor. Måske nogen fandt ud af, at de havde misset frit lejde, siger Henrik Brix. 

Alle politikredse i landet gav frit lejde til at aflevere ulovlige våben i hele juni, men det er ovre nu. I Københavns Politikreds alene blev der afleveret over 300 skydevåben og over 300 knive og sabler.

Straffen for at have ulovlige våben derhjemme er to års fængsel.

 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik