Ukendt årsag til kæmpe campingbrand

Politiet kan ikke finde årsagen til den storbrand, der tirsdag aften lagde en hel stribe campingvogne i aske i Køge.

Mens en bulldozer er begyndt at skrabe de udbrændte campingvogne sammen, må politiet konstatere, at det ikke umiddelbart er muligt at sige, hvorfor en storbrand i Køge er opstået.

Det var sent tirsdag aften, at en voldsom brand på kort tid udviklede sig hos Køge Caravanecenter.

Campingcentret ligger kun få hundrede meter fra byens Falckstation. Men da brandfolkene kom frem, stod der allerede så store flammer ud af taget, at hele bygningen udbrændte.

En brandkyndig gennemgik onsdag tomten sammen med politiet, men der er ikke fundet nogen forklaring på ilden.

Branden ødelagde op imod 30 campingvogne, der stod indenfor, og flere udenfor blev også beskadiget af varmen og flammerne.

Politiet i Køge hører gerne fra folk, der ved 23-tiden kørte forbi campingcentret på Tangmosevej, hvis man har bemærket noget omkring brandens opståen.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik