Arkivfoto

Uhyggelig kæde-sms sendt til 6-årige

En ubehagelig kæde-sms, som skal forestille at komme fra et genfærd, er blevet sendt rundt til skolebørn i Glostrup.

SSP-medarbejder Lars Jonasson har fået mange henvendelser fra forældre til skræmte børn.

Lars Jonasson opfordrer forældre til at spørge deres børn, om de har fået kæde-sms'en og tage en snak med børnene, hvis de har.

'For de 8-10-årige kan det være meget voldsomt at få sådan en sms, og som forælder skal man holde øje med, hvad mobilen eller de sociale medier bliver brugt til, hvis barnet har fx en mobiltelefon allerede som 6-årig. Det er vigtigt at holde øje og snakke med børnene om det, der foregår'

I kæde-sms'en, som skal forestille at komme fra et genfærd ved navn Cornelia, fortæller genfærdet, at det er omkommet i en brand, og at det også er blevet voldtaget. Hvis ikke man sender sms'en videre, vil modtageren blive hjemsøgt om natten.

Se historien kl. 19.30 i vores udsendelse.