Uheld spærrede Vestmotorvejen i retning mod København

E20 Vestmotorvejen var tirsdag morgen spærret efter et uheld, men er igen farbar.

Vestmotorvejen er igen åben, efter at et uheld tirsdag morgen kortvarigt spærrede motorvejen i retning mod hovedstaden.

- E20 Vestmotorvejen er genåbnet efter uheld tidligere ved frakørsel 33 Vemmedrup i retning mod København, skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Ifølge politiet kom tre personer lettere til skade ved uheldet.

- To personbiler og en ladvogn er ramlet sammen. Ingen er kommet alvorligt til skade, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Efter uheldet holdt en af de involverede biler i nødsporet, mens de andre spærrede vejen.

De tre køretøjer stødte sammen på strækningen mellem Ejby og Lellinge få kilometer inden sammenfletningen med Sydmotorvejen.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik