Morgentrafikken flyder igen efter uheld

Et trafikuheld fredag morgen har skabt store trafikale problemer på E20.

Opdatering:

Vejdirektoratet melder nu, at der nu er normal myldretidstrafik efter uheldet. 

Oprindelig artikel

Et uheld på Køge Bugt motorvejen tidligt fredag morgen skaber store trafikale problemer for bilister, der har retning mod Amager.

Ifølge Vejdirektoratet har uheldet allerede medført "betydelig længere rejsetid" på strækningen mod Amager ved afkørsel 25 Vallensbæk. 

Københavns Vestegns Politi bekræfter overfor TV 2 Lorry, at der allerede nu er store trafikale udfordringer på motorvejen.

- Der er rigtig meget kø derude. Jeg ved, at der er tre biler impliceret, og at de holder i nødsporet, siger Søren Enemark, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, og tilføjer:

- Der er noget redningsberedskab fremme, som prøver at frigøre sidste spor.

Politiet meddeler, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for, hvornår oprydningsarbejdet er slut. Alligevel ser vagtchefen lyst på morgentrafikken på trods af kødannelsen.

- Det gode ved det er, at alle bilerne allerede er inde i nødsporet, så det kun er det inderste, som vi mangler at få åbnet, siger vagtchefen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik