Uheld farvede motorvej rød

En udfletning på Holbækmotorvejen er farvet rød efter et uheld. Selvom der er gjort rent, sidder den røde farve stadig fast.

Natten til torsdag væltede en lastbil i udfletningen på Holbækmotorvejen i Brøndby.

Man måtte spærre vejen for at rydde op, men selv efter redningsarbejderne havde fjernet lastbilen, var uheldet tydeligt at se på vejen.

Lastbilen havde nemlig kørt med rødt farvepulver, der har sat sit spor på vejen.

Beredskabet og Brøndby Kommune har spulet og rengjort, det bedste de kunne, men det røde stads er ikke til at få helt af. 

Derfor vil man fredag stadig se et rødt sker på vejen i udfletningen.

Man forventer, at det vil forsvinde ved næste regnskyl.

"Der er desværre en lille risiko for, at noget af det røde pulver løber ned i fæstningskanalen via regnvandskloakken, men det er helt uskadeligt for mennesker og miljø", skriver Brøndby Kommune i en pressemeddelelse.

 
 
Foto: Brøndby Kommune

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik