Ugebrevet A4: Skoler er delt op på rige og fattige forældre

De riges børn vokser op i ghettoer, hvor børn og forældre har den samme økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund som dem selv - og de fattiges børn ender som rosset uden positive forbilleder i klasseværelset.

Sådan lyder den alarmerende advarsel fra en af landets førende skoleforskere, professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet. Advarslen falder på baggrund af en ny analyse, der kortlægger forældrenes indkomster i gennemsnit for hver eneste af landets 1.862 folke- og privatskoler.

Analysen, der er foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, afslører kæmpe forskelle i den økonomiske ballast, landets skoleelever har med i bagagen hjemmefra.

I den katolske privatskole Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte Kommune, er forældrenes indkomst i gennemsnit pr. husstand godt 1,5 millioner kroner. Det er landets højeste gennemsnits-indkomst.

Til sammenligning har forældrene på Tybjerg Privatskole i Herlufmagle på Vestsjælland landets laveste indkomster. Her tjener forældre målt pr. husstand i gennemsnit kun 80.000 kroner.

Børn skal møde både høj og lav på deres skoler

I gennemsnit kommer de danske skoleelever fra familier med en husstandsindkomst på 653.000 kroner, hvis de går i folkeskolen, og 737.000 kroner, hvis de går på privatskole.

»Jeg ville personligt nødig have børn gående på en fattig skole, når der er en rigmandsskole i nærheden, fordi jeg ville have fornemmelsen af, at mine børn gik på b-skolen,« siger Niels Egelund, der er en del af Undervisningsministeriets Skoleråd, der overvåger kvaliteten i landets folkeskoler.

Børns baggrund har ikke bare stor betydning for det enkelte barns muligheder for at klare sig godt i skolen, det påvirker også børns forståelse af hinanden, hvis de ikke møder både høj og lav i skolen, påpeger Niels Egelund:

»I forhold til sammenhængskraften i samfundet ville det optimale være, hvis skolerne rummede den bredde, der er i befolkningen, fordi det gør, at professorens og direktørens søn går sammen med de ufaglærtes børn.

Således at man lærer, at mennesker er forskellige,« siger han.

Forældre klumper sig sammen med mennesker, der ligner dem selv

Er der på landsplan stor forskel på forældrenes indkomst, viser kortlægningen også, at der trods små afstande mellem flere skoler - nogle steder kun et par hundrede meter - er en tendens til, at forældrene klumper sig sammen med mennesker, der ligner dem selv.

o I hver femte af landets kommuner er forskellen i indkomst fra den ene skoles forældre til den anden skoles forældre helt op til mere end en halv million kroner.

o I totredjedele af landets kommuner er forskellen i indkomst fra den ene skoles forældre til den anden skoles forældre helt op til mere end en kvart million kroner.

Forskel på 400.000 kr. på bare 95 meter

I Vanløse i København er der kun 95 meter mellem Kirkebjerg Skole og Jinnah International School. Trods den korte afstand er børnene på Kirkebjerg Skole begunstiget med, at forældrenes bruttoindkomster er 400.000 kroner højere, end forældrene på naboskolens er.

I postnummer 2100, Østerbro i København, ligger de to skoler i landet, hvor der er størst forskel i forældreindkomsten inden for samme postdistrikt.

Afstanden mellem privatskolen Krebs Skole og Klostervængets Heldagsskole er kun 2,4 kilometer. Alligevel tjener forældre til børn på Krebs Skole mere end en million kroner mere pr. husstand end forældre på Klostervængets Skole.

Kan polarisering undgås?

Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte Kommune, hvor forældrenes indkomst pr. husstand er mere end 1,5 million kroner i snit, er den skole i landet, hvor forældrenes indkomster er størst.

Hvad kan man gøre for at undgå yderligere polarisering, hvor riges børn og fattiges børn går på hver deres skoler?

Ifølge både Martin D. Munk og Niels Egelund er der ikke nogen oplagt løsning. Martin D. Munk peger på, at hvis man vil ændre udviklingen, skal politikerne nok ikke øge de sociale forskelle i befolkningen mere end i dag.

Omvendt vurderer Niels Egelund, at løbet sådan set er kørt.

»Det, der er det deprimerende, er, at når man i undersøgelser spørger forældre, så ville de sætte deres børn i privat- og friskoler, hvis der var flere pladser. Og hvis det ikke kostede noget at sende børnene derhen, ville det være en endnu større andel, der ville gøre det. Så vi er på vej ud i en situation, hvor der ikke er nogen vej tilbage,« vurderer Niels Egelund.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik