Udviklingshæmmede Martin må ikke stemme - men han giver ikke op

Højesteret vil ikke lade Martin stemme - men nu vil han klage i Strasbourg.

Martin Rosenlind læser både avis og ser tv.

Han går nemlig op i samfundet og vil gerne deltage. 

Problemet er bare, at han er én af de cirka 2.000 danskere, som har en økonomisk værge, og når dét er nødvendigt for at kunne klare sig selv, må man heller ikke deltage ved folketingsvalget.  

Martin mener selv, at det er uretfærdigt, men Højesteret har torsdag slået fast, at det ikke er i strid med Grundloven, at man på baggrund af værgeloven ikke må stemme. 

Afgørelsen kunne være et naturligt punktum, men striden stopper alligevel ikke her, fastslår advokat Christian Dahlager overfor TV 2 Lorry. 

Advokat: Folketinget må ændre loven

Selvom Christian Dahlager torsdag var ganske skuffet og ærgerlig, så ser han igen positivt på sagens gang:

- Jeg er normalt en utålmodig person, men jeg er glad for, at vores sag har fået sat fokus på det her, så man nu kan gøre noget ved problemet i Folketinget.

- Man har givet stemmeret til kommunalvalget. Den politiske vurdering må altså være, at man er enig med mig. Så nu må de folkevalgte til at se på, hvordan man kan implementere en ny lov inden for Grundlovens rammer, så ikke alle 2.000 mennesker med en værge er frataget deres stemmeret, siger advokaten til TV 2 Lorry.

Flere politikere har da også bakket op om den udviklingshæmmede. Blandt andet socialdemokraternes Nick Hækkerup, der til TV-Glad tidligere har udtalt:

- Jeg har selv været borgmester i en kommune, hvor folk har kunnet komme og få hjælp til at stemme. Så det synes jeg ligeså godt man kunne gøre til folketingsvalgene også. 

Selvom vi ikke kan styre vores egen økonomi, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke kan stemme de rigtige mennesker i Folketinget, siger Martin til TV 2 Lorry. 

Klage til Menneskerettighedsdomstolen

I en Facebook-video, der er optaget af TV-Glad kort efter dommen, bebudede en tydeligt skuffet Martin Rosenlind, at han vil fortsætte kampen for medbestemmelse:

- Det er ærgerligt, at vi har tabt. Men vi vil nok kæmpe videre nede i Menneskerettighedsdomstolen, sagde han.

Og her bør han da også have en god sag, understreger Christian Dahlager:

-  I Strasbourg er det faldet tre domme, som har tvunget Ungarn til at ændre sin lovgivning. Man fandt, at landet krænkede sine borgere, og Ungarns grundlov lignede den danske. 

-  Hvis vi får medhold hos Menneskerettighedsdomstolen, er det bare ekstra vind i sejlene, men jeg ville foretrække, at vi tog en saglig politisk diskussion herhjemme i stedet for at tvinge danske politikere til at lave tingene om, siger han til TV 2 Lorry. 

Minister vil ikke ændre Grundloven

Ligestillingsminister Karen Ellemann (Venstre) har før afvist at kigge på, hvorvidt personer under værgemål skal kunne stemme til et folketingsvalg.

Hun begrunder det med, at det vil kræve en grundlovsændring:

- Det er den klare juridiske vurdering, at vi ikke kan komme længere end det her. Jeg synes derfor, vi skal glæde os over, at vi kan komme så langt som nu i stedet for at diskutere, om vi skal pille ved Grundloven, sagde hun til Kristeligt Dagblad.

Ifølge jurist og ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt burde man dog ikke være nødvendigt at ændre Grundloven:

- Det er muligt at lave en ny form for værgemål, hvor man kun delvist fratager den retlige handleevne, og man så bevarer sin stemmeret, siger hun til Ritzau.

DET SIGER GRUNDLOVEN

"Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret."

Grundloven kan kun ændres, hvis der stemmes for dette under en folkeafstemning. Desunden skal 40 procent af alle stemmeberettigede stemme ja.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik