Udsigt til færre bandeopgør

Nøglepersoner i bandemiljøet er ved at miste lysten til krigen, lyder det fra politiet, der ved udgangen af i år har beslaglagt rekord mange våben, skriver Berlingske Tidende.
Efter halvandet års blodig bandekrig forudser politiet nu, at kugleregnen i København og omegn aftager markant i det nye år. Det skyldes en kombination af et massivt pres fra myndighederne samt en uventet hjælpende hånd fra bandemedlemmernes egne familier, der frygter at miste mænd, kærester og sønner i den højspændte bandekrig. Det fastslår politiinspektør Magnus Andresen, leder af den særlige bandeenhed Task Force Øst.
»Jeg er ret sikker på, at vi i 2010 vil se, at kurven knækker. Mennesker omkring de centrale aktører i miljøet er trætte af, at aktørerne hele tiden er i fare for at blive skudt. Hvis man samtidig har en kone og et barn, har det også en vis indflydelse på lysten til at fortsætte en konflikt,« siger Magnus Andresen.
Mens ordensmagten forventer et roligere 2010, viser helt nye tal, at politiet i år har beslaglagt tre gange så mange skydevåben som for bare to år siden. Alene antallet af beslaglagte automatvåben, som ofte benyttes i bandeopgørene, var kort før jul nået op på 188 mod 34 i hele 2007.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik