Udsat for trusler og chikane

Buschauffører og togpersonale bliver alt for ofte udsat for trusler, chikane og sågar vold på arbejdspladsen. Det fastslår en ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet.

Tilsynet har undersøgt 110 danske virksomheder, der har med
transport af personer at gøre. 51 af dem fik en gul smiley som
tegn på, at de har fået et påbud om at rette op på et psykisk
dårligt arbejdsmiljø. Det skriver DR Nyheder.

I hovedparten af sagerne skyldes det, at medarbejderne bliver
udsat for trusler om vold, chikane og andre traumatiserende
hændelser, forklarer Anne Therese Schultz-Petersen, der er
tilsynschef i Arbejdstilsynet.

- Det er alvorligt, at så mange virksomheder i denne branche
har problemer med det psykisk arbejdsmiljø. Mange bliver truet
og chikaneret, og det skal arbejdsgiverne tage hånd om, siger
hun til DR Nyheder.

Trusler mod tog-personaleDR Nyheder har fået aktindsigt i en
tilsynsrapport fra DSB S-tog, hvor Arbejdstilsynet var på besøg
i sommer. I rapporten roser tilsynet ganske vist, at DSB har
gjort meget for at forebygge vold. Men der er alligevel ikke
gjort nok, fastslår rapporten efter at have talt med et
repræsentativt udsnit af medarbejderne.

Arbejdstilsynet har nemlig fået "oplyst af samtlige ansatte,
at de dagligt udsættes for verbale trusler og ubehagelige
hændelser. I perioder er der tale om alvorlige trusler som "Jeg
skal nok få fat på dig", "Det er ikke slut her", "Du skal bare
dø". En ansat beskrev de verbale trusler og kommentarer som
psykisk terror, der gør ondt," står der i rapporten, som
fortsætter:

Bliver spyttet på"Samtlige af de ansatte, som Arbejdstilsynet
havde kontakt med under indsatsbesøget, havde oplevet at blive
spyttet på, slået på samt at skulle fastholde kunder indtil
politiet kom og tog over i situationen. Disse oplevelser
varierer i grad, tid og tilkomst. Det blev oplyst at der over en
længere periode gennemsnitligt opleves voldelige hændelser cirka
hver anden uge."Og rapporten konkluderer:

"Vi vurderer, at arbejdet med at billettere og afskrive
afgifter i S-Togene ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så
det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig".

Ikke så alvorligtThomas Knattrup, der er tog-revisor og
sikkerhedsrepræsentant hos DSB S-tog, mener ikke, at forholdene
er så alvorlige, som Arbejdstilsynet beskriver, og han mener, at
arbejdspladsen gør meget for at forebygge volden. Han siger dog
til DR Nyheder, at han er glad for, at Arbejdstilsynet sætter
fokus på sagen.- Og hvis vi så får en gul smiley, så tager vi
det med, siger Thomas Knattrup til DR Nyheder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik