Udmelding fra demonstration: "Man bliver syg af systemet"

Det er for svært at få tildelt førtidspension i København og man bliver syg af behandlingen på jobcentrene. Sådan lyder det fra demonstrerende på Rådhuspladsen

Cirka 200 mennesker er samlet tirsdag eftermiddag på Rådhuspladsen for at tilkendegive deres utilfredshed med de københavnske jobcentre, og for at vise deres frustration over at førtidspensioner er så svære at opnå i København.

Demonstrationen er arrangeret af foreningerne Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. De demonstrerende mener, at sagsbehandlingen i jobcentrene gør syge mennesker mere syge, end de er i forvejen.

quote  Jo mere man som syg og handicappet bliver presset ud i forskellige arbejdsprøvninger og praktik, jo mere syg bliver man

Mille Kram Kirkeby, Jobcentrets Ofre

- Vi demonstrerer, fordi man bliver syg af at være systemet i dag. Jo mere man som syg og handicappet bliver presset ud i forskellige arbejdsprøvninger og praktik, jo mere syg bliver man. Man bliver stresset af forløbet, siger Mille Kram Kirkeby til TV2 Lorry.

Hun er fra foreningen Jobcentrets Ofre, og er en af talerne til demonstrationen.

Flere og flere læger er begyndt at bakke op om de sygdomsramte københavneres situation. Benny Ehrenreich har været læge på Nørrebro i 17 år, og oplever at problemerne bliver større og større.

- Jeg har flere gange anbefalet mine patienter at flytte til en anden kommune, fortæller han i sin tale til tilhørerne på Rådhuspladsen.

Benny Ehrenreich har adskillige gange oplevet at hans patienters helbred bliver værre, og at borgerne bliver nedbrudt i resourcheforløb og jobtræning, og på den måde bliver trukket længere væk fra arbejdsmarkedet 

- Jeg har set mange af mine patienter blive dårligere og dårligere. De får mere angst, og får det dårligere både fysisk og psykisk, fordi de oplever at de bliver mistroet. Det er som om, man ikke tror på, at folk er reelt syge og har svært ved at arbejde, men tror at de snyder. Det er nedbrydende for folk siger Benny Ehrenreich til TV2 Lorry, efter han har holdt sin tale.

quote Det er som om, man ikke tror på, at folk er reelt syge og har svært ved at arbejde, men tror at de snyder. Det er nedbrydende for folk

Benny Ehrenreich, læge i København

Jobcenteret på Lærkevej i Københavns Nordvest kvarter har flere gange været centrum for aktioner og demonstrationer.

Men i Københavns Kommunes nye budget for 2018 er der afsat næsten 20 millioner kroner til et forsøg som skal lette sagsbehandlingen.

I forsøget på Lærkevej, skal en del af sagsbehandlerne nu kun have 50 personer at tage sig af, i stedet for de 220 som de har nu. Men det er slet ikke godt nok, mener de demonstrerende.

- Det er kun een afdeling på Jobcenter Lærkevej, hvor man forsøger at nedbringe sagsantallet pr medarbejder. Men det bliver kun gjort i en afdeling, og det vil sige at man bare flytter nogle sager som så ryger længere ned i bunken. Der er allerede nogle der har ventet i 30 år, de får måske lov til at vente i 40 år nu. Det er sådan jeg ser på det, siger Kim Madsen, som er aktivist i Jobcentrets Ofre.

quote  Der er allerede nogle der har ventet i 30 år, de får måske lov til at vente i 40 år nu

Kim Madsen, Jobcentrets Ofre

De demonstrerende på Rådhuspladsen ser frem til i morgen, onsdag, hvor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er kaldt i samråd på Christiansborg - om netop problematikken omkring uddeling førtidspension.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik