Foto: Jørgen Jessen / Scanpix

Udlover flødeboller: Ingen kan slå Nærum Gymnasiums rektor

Rektor på Nærum Gymnasium løber hurtigere end alle eleverne. Fredag har de igen chancen for at slå ham.

På fredag har eleverne på Nærum Gymnasium chancen igen. Chancen for at løbe stærkere end deres rektor i et fem kilometer langt gadeløb. 

Hidtil er det ikke lykkedes. 

Rektor, Niels Hjølund Pedersen, er så sikker på sin egen hurtighed, at han flere år i træk har turdet udlove flødeboller til samtlige 1100 elever, hvis bare en af dem kan løbe hurtigere end ham.

En hurtig rektor. Fredag vil det vise sig, om Niels Hjølund Pedersen stadig kan løbe fra alle eleverne på Nærum Gymnasium. Foto: Nærum Gymnasium

Forrige år var det kun seks sekunder, der adskilte rektor og den hurtigste elev. I rektors favør

Han løber de fem kilometer på16 og 17 minutter. 

Løbet, hvor eleverne kan udfordre deres rektor, kaldes NAGadeløb. Det skal være med til at understrege gymnasiets værdier, der også handler om fysisk sundhed, bevægelse, mentale udfordringer og vedholdenhed.