Udlejer du dit sommerhus? Her er reglerne, du skal kende

Sommerhusudlejningen er i vækst. Hvis du er blandt dem, der enten lejer ud eller som pønser på det, så bliv klogere på reglerne her.

Sommerhusudlejningen er i mange år kun gået én vej. Og det ser ikke ud til at ændre sig.

Novasol, som er en platform for formidling og udlejning af private ferieboliger, oplever fortsat en stigende efterspørgsel på sommerhuse nærmest hele året rundt, skriver Berlingske torsdag.

Derfor er der god grund til at overveje at leje sit sommerhus ud, hvis man er så heldig at have den slags.

Vi har samlet nogle informationer og gode råd til dig, hvis du overvejer at begive dig ud på sommerhusmarkedet.

Opdaterede skatteregler

En af de ting, du skal være bekendt med, hvis du lejer dit sommerhus ud, er øknomien. 

I 2018 besluttede et flertal i Folketinget at hæve bundfradraget ved sommerhusudlejning fra 21.400 til 40.000 kroner, når du udlejede dit sommerhus gennem et bureau.

I 2019 er bundfradraget hævet til 40.900 kroner. Det betyder, at du kan tjene op til 40.900 kroner skattefrit, men kun når du udlejer dit sommerhus igennem et udlejningsbureau - herunder også Airbnb.

Hvis du derimod lejer ud privat er de første 11.200 kroner per fritidsbolig i 2019 skattefrie.

Tjener du mere end bundfradraget - altså enten 40.900 kroner gennem et bureau eller 11.200 ved privat udlejning - skal du til gengæld betale skat af 60 procent af din indtægt udover det.

Fem ting, du skal vide, hvis du vil leje sommerhuset ud:

  • 1. Hvornår må jeg leje ud?

I sommerhalvåret, det vil sige perioden fra 1. april til 30. september må du leje dit sommerhus ud i hele perioden. Der er ingen begrænsninger.

 

I vinterhalvåret, perioden 1. oktober til 31. marts, må du leje sommerhuset ud i maksimalt 13 uger.

 

  • 2. Hvad skal der være i huset?

For at et bureau vil tage sig af udlejningen af et sommerhus, skal sommerhuset som oftest være af en vis standard:

 

- Huset skal være minimum 45 m2 med to separate soverum.

- Der skal være vand, toilet og bad.

- Der skal kunne laves varm mad.

- Huset skal være møbleret med borde, stole, sofagruppe, senge og havemøbler.

 

  • 3. Koster det noget?

De mindre bureauer tager et sted mellem 25 og 40 procent af lejeindtægten. De store bureauer tager ca. 40 procent af lejeindtægten.

 

  • 4. Kan jeg selv stå for det?

Du kan selv stå for udlejningen og spare provision til bureauet. Men det kræver, at du ofte tilser huset og holder øje med forbrug af vand og el.

 

Når du skal fastlægge lejeprisen, kan du lægge dig tæt op ad eller lidt lavere end det niveau, som udlejningsbureauerne tager for tilsvarende huse.

 

  • 5. Skal jeg betale skat?

Du skal betale skat af lejeindtægterne, uanset om du udlejer gennem et burea eller selv står for udlejningen. Der er to fradragsmetoder, og du kan selv vælge, hvilken du vil beskattes efter.

 

Hvis du udelukkende bruger dit sommerhus til udlejning og ikke selv bruger det privat, bliver det betragtet som erhvervsmæssig udlejning. Det kræver en tilladelse af Erhvervsstyrelsen og den kan være svær at få.

 

Kilde: Advodan og Bolius

Fordele og ulemper ved brug af bureau

Vil du udleje dit sommerhus gennem et udlejningsbureau, skal du i bund og grund bare vælge et bureau, som du efterfølgende laver en aftale med.

Nogle af de fordele, der er ved at benytte et professionelt bureau er blandt anet, at du selv vælger, hvor meget de skal sørge for, og hvad du selv vil står for.

Det betyder, at du eksempelvis ikke nødvendigvis skal håndtere gæster. Hvis det er et dansk udlejningsbureau skal du heler ikke svede over, om der nu er styr på skattefar, for de sørger for at indberette til SKAT.

Ulemperne er herimod, at udgiften ved at leje via bureau er højere, fordi afgiften ligger mellem 25 og 40 procent af lejeindtægten. Desuden er du ofte bundet til en kontrakt, og det bliver ofte lejet ud i højsæsonerne, hvor du måske selv kunne få gavn af det.

Fordele og ulemper ved privat udlejning

Vil du derimod selv leje dit sommerhus ud. så findes der ange udlejningsportaler på nettet. Her ka du oprette en annonce, og så er du mere eller mindre i gang. Men der er selvfølgelig både fordeleog ulemper, når du udlejer privat.

Nogle af fordelene er, at du selv kan planlægge, hvornår du vil leje sommerhuset ud.

Desuden kan du selv bestemme dine priser, husregler og hvor meget du lejer det ud. 

Til gengæld kan der være ulemper såsom, at du selv står for kontakten til lejerne, og det kan til tider føles som et lille ekstra arbejde.

Derudover skal der oftest købes ekstra udstyr, skal selv hjælpe dine gæster, hvis de får brug for det. Og så er der også hele klargøringen og rengøringen, som du også selv stårfor.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik