Udflytning: Halv læreruddannelse åbner i midlertidige lokaler

Som en del af regeringens udflytningplan skal 50 lærerstuderende til at tage de første to år af uddannelsen i Helsingør.

Allerede efter sommerferien kan de studerende begynde at sætte sig til rette i Helsingør for at følge den nye læreruddannelse.

I første omgang forlød det ellers, at uddannelsen først skulle gå i gang i sommeren 2019, men nu bliver det sat tryk på for at nå det allerede i år, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag.

- Vi har travlt, men vi  vi skal nok nå det, siger Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør.

To skoler lægges sammen for at give plads

Uddannelsen er en del af regeringens udflytningsplan, hvor der skal oprettes 10 uddannelsesstationer landet over.

Én af dem skal ligge i Helsingør, hvor målet er at få omkring 50 lærerstuderende til at tage de første to år af uddannelsen der, inden de skal til København for at tage de sidste to år.

Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol smelter derfor per 1. marts sammen til Københavns Professionshøjskolen, som skal stå for læreruddannelsen.

Midlertidige lokaler i første omgang

De to nuværende rektorer var torsdag til møde i Helsingør for at se nærmere på mulighederne i sundbyen.

Først og fremmest handler det om at finde egnede lokaler, hvilket borgmesteren dog ikke vil løfte sløret for endnu, før det er på plads.

På lang sigt er det planen at lave campus i Helsingør, men i første omgang bliver det i midlertidige lokaler. Hun håber, at det kan være på plads allerede om en måned, når der den 7. marts er inviteret til åbent hus. Skæringsdatoen for kvote 2-ansøgninger er den 15. marts.

Flytning gav debat

Beslutningen om at lægge en halv læreruddannelse i Helsingør har vakt forundring og kritik fra flere kanter.

Ikke mindst fra professionshøjskolen selv, der gennem flere år har arbejdet på at lave en fuld læreruddannelse i Hillerød, hvor uddannelsesinstitutionens nordsjællandske campus ligger.

Rektor Laust Joen Jakobsen fastholder kritikken, selvom han nu vælger at se fremad.

I et svar til folketingsmedlem Christine Antorini (S) fremhæver Søren Pind, at UCC selv har sagt ja til at lave uddannelsen i Helsingør. Det er dog en sandhed med modifikationer.

- Tilbuddet var ikke noget, vi kunne sige nej til, siger Laust Joen Jakobsen om denne kommentar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik