Udenlandske hjemløse behandles ulovligt

Det er ulovligt og direkte i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, når regeringen nægter udenlandske hjemløse adgang til herberg under vinterkulden i Danmark.

Det fastslår flere danske og udenlandske eksperter i Politiken søndag.

»Hvis det er livsfarligt at sove udenfor, og staten undlader at gribe ind, kan staten drages til ansvar for at have overtrådt konventionen«, fastslår jurist ved Institut for Menneskerettigheder, Christoffer Badse i Politiken. Han mener, at Danmark står med dårlige kort på hånden, hvis staten skulle blive retsforfulgt af hjemløse
Danmark har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonvention, og i 1992 blev den integreret i gældende dansk lov.

»Jeg kender ikke den konkrete situation, men den danske stat skal naturligvis handle, hvis mennesker kan dø af at sove ude - uanset nationalitet«, siger hun til Politiken.

Socialminister Benedikte Kiær (K) er ikke bange for, at folk i livsfare ikke får hjælp.

»I tilfælde, hvor der som nu er rigtig koldt, skal vi altid redde nødlidende mennesker. Der bliver alt andet sat til side. Men det betyder ikke, at vi skal ændre lovgivningen«, siger hun til Politiken. Benedikte Kiær fastholder samtidig, at åbne døre på offentlige herberger vil gøre Danmark til en magnet for hjemløse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik