Uber om taxiudspil: Et skridt i den rigtige retning

Den kontroversielle kørselstjeneste Uber hilser regeringens taxiudspil velkommen. Også selvom tjenesten ikke kan fortsætte som hidtil.

Det er et "skridt i den rigtige retning", at regeringen med sit udspil "Taxi til fremtiden" vil modernisere forholdene i den danske taxibranche.

Sådan lyder det fra Oliver Carra, som er talsmand for samkørselstjenesten Uber.

quote Regeringens initiativ til at modernisere reglerne for taxi og transport er et skridt i den rigtige retning

Oliver Carra, talsmand for Uber

- Regeringens initiativ til at modernisere reglerne for taxi og transport er et skridt i den rigtige retning,  siger Oliver Carra til Ritzau og fortsætter:

- Det står klart, at folk ønsker at bruge ny teknologi til bedre at udnytte eksisterende ressourcer, også på transportområdet, og de nuværende regler passer ikke til en virkelighed, hvor alle har en smartphone i lommen. 

Det stemmer ifølge talsmanden overens med de 300.000 danskere, der er tilmeldt Uber og de 2000, der tager ture i København.

Ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan Uber ikke fortsætte med samkørselstjenesten, som de gør nu.

Fremover skal chaufførerne have et førerkort, som stiller krav til deres omdømme. Det betyder, at de eksempelvis ikke må være straffet for alvorlige forbrydelser.

Og så skal en taxi tjekkes en gang om året, som det gør sig gældende nu. Men ministeren mener også, at Uber kan tilpasse sig de danske regler, som regeringen skal forhandle med oppositionen. 

For nyligt stadfæstede landsretten en dom fra byretten, der havde dømt en Uber-chauffør for piratkørsel. Derfor skal chaufføren betale en bøde på 6000 kroner.

Fem andre Uber-chauffører venter stadigvæk på at få lignende sager afgjort.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik