Ubådssagen: Her er overblikket

Vi har forsøgt at samle et overblik over ubådssagen herunder.

Ubådssagen er blevet dækket tæt af både danske og udenlandske medier.

Herunder har vi samlet et overblik over sagen.

10.08.2017
Kim Wall og Peter Madsen sejler ud i Peter Madsens hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus.
11.08.2017
Kl. 02.30 kontakter Kim Walls kæreste Forsvarets Søredningstjeneste, JRCC, da Kim Wall stadig ikke er vendt hjem fra sejladsen.
11.08.2017
Klokken 10.14; UC3 Nautilus lokaliseres i Køge Bugt, og man får radiokontakt til Peter Madsen. Han sætter kurs mod land, men undervejs synker ubåden.
11.08.2017
Peter Madsen reddes i land, men Kim Wall er ikke ombord. Peter Madsen forklarer, at han satte Kim Wall af på Refshaleøen 22.30 torsdag aften. Københavns Politi sigter Peter Madsen for på ukendt sted og ved ukendt måde at have dræbt Kim Wall. Han nægter sig skyldig.
12.08.2017
Peter Madsen fremstilles i Grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre. Han varetægtsfængsles i første omgang frem til 5/9 for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Han nægter sig skyldig.
13.08.2017
Natten til søndag bjærges ubåden, og undersøgelserne kan gå i gang. Københavns Politi mener, ubåden sank som følge af en bevidst handling.
21.08.2017
Politiet offentliggør Peter Madsens nye forklaring i en pressemeddelelse, og dele af dørlukningen ophæves. Ifølge Peter Madsen skete der en ulykke ombord på ubåden, der kostede Kim Wall livet, da hun fik en luge i hovedet. Herefter valgte Peter Madsen at begrave hende til søs.

Om eftermiddagen finder en tilfældig cyklist en kvindetorso i vandkanten på Vestamager. Hoved, arme og ben mangler.
22.08.2017
Politiet oplyser, at de manglende arme, ben og hoved er fjernet ved bevidst handling.
23.08.2017
Politiet bekræfter, det er Kim Walls torso der er fundet.
Politiets pressemøde om den fundne torso og DNA-matchet med Kim Wall.
5.09.2017
Peter Madsens varetægtsfængsling forlænges i fire uger.
3.10.2017
Peter Madsens varetægtsfængsling forlænges igen i fire uger. Her kommer det også frem, at Kim Wall er blevet stukket 14 gange i underlivet og en enkelt gang i brystet. Ifølge Politiet har man fundet videoer af kvinder der tortureres og dræbes på en harddisk tilhørende Peter Madsen.
7.10.2017
Kim Walls tøj, hoved, ben og en kniv bliver fundet ud for Avedøre Holme. Pakket i poser og tynget ned med tunge genstande. Der er ingen spor af brud på Kim Walls kranie, og der sås tvivl om Peter Madsen forklaring.
12.10.2017
Politiet oplyser, at man har fundet en sav tæt på den rute, UC3 Nautilus sejlede. Saven er vigtig, da den måske er blevet brugt til at partere Kim Walls lig.
30.10.2017
Offentligheden får at vide, at Peter Madsen under en afhøring den 14. oktober erkendte at have parteret liget af Kim Wall, men fortsat nægter sig skyldig i drab. Desuden har han under samme afhøring forklaret, at hun formentlig er død af kulilteforgiftning nede i ubåden, mens han befandt sig på dækket. Han accepterer en forlængelse af sin varetægtsfængsling.
Politiets pressemøde om Peter Madsens ændrede forklaring:


Sigtelsen tæller nu drab, usømmelig omgang med lig og anden kønslig omgang end samleje under særligt skærpende omstændigheder. Anklagemyndigheden mener hermed, at drabet er seksuelt motiveret, men Peter Madsen nægter sig også skyldig i dette forhold.
21.11.2017
Københavns Politi og Forsvarets dykkere finder Kim Walls ene arm. Den er holdt nede med strips og rørstykker.
29.11.2017
Kim Walls anden arm bliver fundet i Køge bugt.
11.12.2017
Peter Madsens mentalerklæring er klar, men offentligheden får ikke indsigt i den før under retssagen. Det er den, der blandt andet afgør, om Peter Madsen er egnet til en almindelig fængselsstraf, og om han er farlig for sine omgivelser. Peter Madsen forlænger frivilligt sin varetægtsfængsling i fire uger.
9.1.2018
Peter Madsen forlænger frivilligt sin varetægtsfængsling.
12.1.2018
Politiet stopper eftersøgningen i Køge Bugt og Øresund. Hele Kim Walls krop er fundet, men to mobiltelefoner mangler stadig.
16.1.2018
Københavns Politi rejser tiltale mod Peter Madsen.
Pressemøde med specialanklager Jacob Buch-Jepsen om tiltalen mod Peter Madsen:
8.3.2018
Retssagen er sat til at starte i Københavns Byret. Der er afsat i alt otte retsdage.
25.4.2018
Dommen forventes afsagt.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik