Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Ubåds-Madsen bliver frivilligt bag lås og slå indtil dom

Peter Madsen vil fortsat være fængslet, frem til dommen mod ham falder.

I morgen, 7. februar, stod varetægtsfængslingen af Peter Madsen til udløbe.

Men Peter Madsen forbliver varetægtsfængslet i sagen, hvor han er tiltalt for drab, seksuel mishandling og partering af 30-årige Kim Wall om bord på ubåden UC3 Nautilus i august sidste år.

Det fortæller hans forsvarer, Betina Hald Engmark, til Ekstra Bladet:

- Jeg har skrevet til anklagemyndigheden, at min klient er indstillet på en frivillig fristforlængelse, siger hun til avisen.

Det er ikke første gang, at han frivilligt forlænger sin varetægtsfængsling.

Læs også Retsmøde aflyst: Peter Madsen bliver frivilligt i sin celle

Fængslet frem til dom

Fristforlængelsen betyder, at Peter Madsen nu er fængslet frem til dom i sagen.

- Som sagen ligger, hvor der er rejst tiltale og berammet retsmøder, så ved min klient godt, at det er usandsynligt, at retten skulle vælge at løslade ham på nuværende tidspunkt, siger Betina Hald Engmark til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Nu må vi vente og se, hvad der sker. Vi håber selvfølgelig på en fair og retfærdig rettergang.

Retssagen er sat til at starte d. 8. marts i Københavns Byret, og dommen forventes afsagt d. 25. april. 

Anklagemyndigheden vil kræve Peter Madsen idømt fængsel på livstid. Den tiltalte Peter Madsen erkender at have parteret liget, men nægter at have dræbt Kim Wall. 

Læs også Ubådssag: Peter Madsen siger nej til brug af nævninger

Klik her for at få det samlede overblik over Ubådssagen.

 

Sådan lød det på pressemødet d. 16. januar, hvor specialanklager Jacob Buch-Jepsen fortæller om tiltalen mod Peter Madsen:​

 

Du kan også læse TV 2 Lorrys portrætter af Peter Madsen og Kim Wall:

Læs også Portræt: Højt af flyve, dybt at dykke, dybere at falde

Læs også Portræt: Kim Wall var modig, ambitiøs og omsorgsfuld