Ubåden er fundet: Sank efter redningsaktion

Forsvaret afblæser fredag formiddag eftersøgningen af den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus".

Artiklen er opdateret: 

Forsvaret afblæser fredag formiddag eftersøgningen af den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus", som blev meldt savnet natten til fredag.

Den privatbyggede ubåd, som fredag formiddag er fundet efter en omfattende eftersøgning, er sunket. Det oplyser Forsvaret til Ritzau

Ejeren af ubåden "UC3 Nautilus" er kommet i land i god behold.

Den svenske journalist, som var om bord på den ubåd, blev ifølge ejeren af ubåden sat af i København i går aftes.

Det fortæller vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter Ole Theill til TV2.

Spottede båden på vandet

Da ubåden havde været meldt savnet i omkring otte timer, oplyste Forsvarets Operationscenter klokken cirka 10.45, at ubåden var blevet set sejlende ved Køge Bugt.

Det var en af Forsvarets udkigsposter på land, som spottede ubåden i vandet.

Ifølge Marinehjemmeværnet sank ubåden kort tid efter. Marinehjemmeværnet oplyser desuden, at "ubåden er fundet med alle om bord i live".

Kæresten meldte dem savnet

Det var journalistens kæreste, der meldte ubåden savnet 02.30 natten til fredag.

Efterfølgende blev en stor eftersøgning sat i gang, hvor to helikoptere og tre skibe blev sat ind for at lede efter ubåden med sonar. Sonar bruges til at identificere objekter på bunden af havet.

Flere private fartøjer deltog også i eftersøgningen.

Men det var ifølge vagtholdslederen en af Forsvarets udkigsposter på land, som spottede ubåden i Køge Bugt.

Ubåden er nu på vej i havn, men Forsvarets Operationscenter kan og vil ikke oplyse, hvor den vil lægge til kaj.

Artiklen er opdateret. Vi har tidligere fortalt ubådsejerens navn, men har nu slettet det, fordi han er sigtet for drab.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik