Arkiv foto Foto: TV2/Lorry

Tyvekoster bag tremmer

Designmøblerne står linet op i bure på en hemmeligholdt adresse i Nordsjælland. Svane-stole, PH-lamper og B&O-højttalere ... Morten Kaare Pedersen, der er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet i Nordsjællands Politi, kunne i går eftermiddag fremvise tyvekoster for 1,25 million kroner, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kosterne stammer fra cirka 25 indbrud og er blevet beslaglagt af politiet i forbindelse med aktionen »En på lampen II« i midten af november.

- Vi er nu i gang med det lange seje træk at identificere kosterne, så de kan finde tilbage til deres rette ejere. Derudover prøver vi at knytte de stjålne genstande sammen med en række sager, hvor vi har fængslet og sigtet nogle mistænkte, fortæller Morten Kaare Pedersen.